»Personlig medicin« skal løfte hjælp til syge

Venstre foreslår national handlingsplan, som skal understøtte udviklingen hen mod mere målrettet, såkaldt »personlig medicin«. God idé, siger Danske Patienter.

Anne Guldager har været voldsomt plaget af gigt. Men en præcis dosering af medicin og et nøje planlagt motionsprogram med ugentlig svømmetræning har ført til, at hun i dag har overskud til at undervise andre i, hvordan man kan leve med en kronisk sygdom. Foto: Palle Peter Skov Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Peter Skov

Langt flere alvorligt syge skal have kortlagt deres gener for at sikre, at de kan få den medicin og behandling, som giver dem de størst mulige chancer for at blive helbredt.

Det er holdningen i Venstre, som nu foreslår, at der udarbejdes en national handlingsplan for at understøtte udviklingen i retning af mere målrettet såkaldt »personlig medicin«.

Forslaget kommer samtidig med, at Danske Regioner netop er kommet med et udspil, der lægger op til en væsentligt øget brug af gentests på de danske hospitaler. Konkret vil regionerne oprette en stribe biobanker med blod- og vævsprøver fra syge, i første omgang kræft- og gigtpatienter.

De skal bruges til analyser og forskning for at finde særlige biomarkører, f.eks. ændringer i generne, som kan fortælle om en sygdoms udvikling, og om patienten vil have gavn af en bestemt behandling eller ej.

Den indsats satser Venstre nu på at løfte op i et nationalt perspektiv med deltagelse af bl.a. staten, universiteterne, fonde og lægemiddel-industrien.

»Der er et kæmpe potentiale i personlig medicin. Det handler om at få givet patienterne den rigtige behandling første gang og udnytte de styrkepositioner, vi i forvejen har herhjemme. Vi skal rykke nu, og en national handlingsplan skal sørge for, at alle interessenter løber i samme retning,« Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde.

Baggrunden for udspillene er, at flere undersøgelser har vist, at en stor del af patienterne i dag i realiteten ikke har gavn af den medicin, de får.

Menneskers biologi er således ikke ens, og derfor reagerer vi forskelligt på den samme medicin, selv om vi fejler det samme.

Man må prøve sig frem - ofte med alvorlige bivirkninger til følge - før man finder frem til det rette præparat og doser. Ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse FDA kan det være fra 40 og helt op til 75 pct. af patienterne med en række alvorlige sygdomme, som ikke får gavn af den medicin, de får.

I et baggrundspapir fremhæver Venstre en ny teknologi, som i form af såkaldt gensekventering giver mulighed for at udarbejde en genetisk profil af patienten, så f.eks. kræftpatienter kan få målrettet medicin mod deres sygdom. ligesom de kan undersøges for resistente kræft-celler, så de ikke unødigt får behandling med alvorlige bivirkninger til følge.

Det er den teknologi, der skal arbejdes på at vidredudvikle i et samspil mellem offentlige og private aktører, foreslår Venstre, der også er parat til at finde penge på finansloven til en national handlingsplan.

Danske Patienter ser også et betydeligt potentiale i »personlig medicin« og synes også, at det er fornuftigt at udarbejde en national handlingsplan på området.

Men man opfordrer også til at have opmærksomhed på de etiske dilemmaer, der kan opstå, når en gentest også kan føre til »uventede fund« i form af viden om andre, alvorlige sygdomme, der kan blive en realitet i fremtiden.

»Der skal være styr på, hvad der skal ske med de data, der indsamles. Dels kan der være et ønske fra patienten om at få adgang til data om eventuel andre sygdomme, og dels kan patienten jo komme under pres fra f.eks. arbejdsgivere og forsikringsselskaber om at vidrebringe de oplysninger,« siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.

Også sundhedsminister Nick Hækkerup (S) ser store muligheder i målretningen af medicin til bestemte patienter.

»Vi skal være glade for de mange fremskridt inden for sundhedsforskningen, som blandt andet betyder, at patienter kan blive behandlet langt mere effektiv med medicin de kommende år,« siger Nick Hækkerup og tilføjer:

»Der er ingen tvivl om, at der er store perspektiver i at målrette medicin til bestemte patienter, og derfor er det også fornuftigt, at regionerne har fokus på, hvordan man ved hjælp af sundhedsdata og biobanker kan styrke den medicinske behandling af patienter, der eksempelvis har kræft eller gigt.«