»Personkampagne er helt forkastelig«

Medierne lever ikke op til deres etiske ansvar, og det fører til en usmagelig hetz mod en uskyldig mand, fortæller manden bag en facebook-gruppe for nu frikendt 48-årig mand.

Politifolk undersøger området omkring gerningsstedet nytårsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Kristensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Først var han sigtet, siden blev han frikendt – men inden da havde medierne allerede dømt ham som skyldig.

Den 48-årige mand, som var sigtet for mordet mod Maria Møller Christensen nytårsnat, er kendt landet rundt – og det mener en af hans venner er usmageligt.

- Det er helt forkasteligt, at man på den måde kan køre en kampagne mod en person, som kun er sigtet i en sag, siger Ulf Egeberg, som har oprette en Facebook-gruppe for at vise den sigtets uskyld.

- Flere medier har allerede taget stilling til, at det var den pålæggende person, som var skyldig i mordet. Aviserne har opgivet hans navn og vist billeder af hans ansigt og hans lejlighed, det kan få svage sjæle til at køre hetz, siger Ulf Egeberg og henviser til Ekstra Bladets og B.T.’s dækning af sagen.

DIN MENING:
Går medierne overgrænsen?

»Jeg vidste det«

I går frikendte retten den 48-årige mand, da DNA-beviser viste, at det ikke kunne være ham. Men det har Ulf Egeberg hele tiden vidst.

- Jeg har den opfattelse, at han er en ganske almindelig mand, lidt tilbageholden og genert. Jeg kender hans familie, og de er alle venlige mennesker. »Det kan simpelt hen ikke passe,« tænkte jeg, da han blev sigtet, fortæller vennen til den frikendte mand.

Ulf Egeberg pointerer dog, at han ikke vil pege fingre af dem, som havde dømt ham på forhånd.

- Jeg har ikke tænkt at lave nogen hævnaktion over for de folk, som havde dømt ham, men vil selv lade dem få røde øre.