Når et forældrepar skal skilles, er Statsforvaltningen den myndighed, der først kommer i spil, hvis forældrene ikke selv kan nå til enighed om skilsmissebørnene. I Statsforvaltningen behandles årligt cirka 30.000 sager om forældremyndighed, bopæl og samvær.

Men i Statsforvaltningen er der kun ansat 48 børnesagkyndige rådgivere til at tale med skilsmissebørnene. Det viser tal, som Radio24syv har fået fra Statsforvaltningen.

Af de 48 børnesagkyndige er 29 socialrådgivere, mens 19 er psykologer. Socialrådgiverne har så en børnefaglig efteruddannelse, som eksempelvis kan bestå i kurser i pædagogik og familieterapi.

Men selv om socialrådgiverne er dygtige, er de ikke kvalificerede på samme måde som psykologer. Det siger jurist og direktør i skilsmisseorganisationen »Hvert 3. Barn«, Tanja Graabæk, til programmet Reporterne på Radio24syv:

»Vi strækker socialrådgivernes faglighed for langt, når vi bruger dem til børnesamtaler og overvåget samvær. Det kræver en teoretisk ballast, som man som minimum skal være psykolog for at have. Hvis man skal tyde tegnene, skal man vide, hvad man ser efter.«

Tanja Graabæk henviser også til, at forældrefremmedgørelse – hvor en forælder pådutter barnet sin negative oplevelse af den anden forælder - er mere og mere udbredt i Statsforvaltningen:

»Barnet kan blive så presset, at det ikke længere kan identificere sine egne behov. Og for at du kan afkode et barn, og hvad det er for en situation det sidder i og om forældrefremmedgørelsen har fundet sted, kræver det, at du kan se meget dybt ind under overfladen,« siger hun til Radio24syv.

I Socialrådgiverforeningen mener man ikke, at der er noget galt med socialrådgivernes faglighed. Det er rammerne, der er problemet, siger næstformand Niels Christian Barkholt:

»At der kun er 45 minutter til at tale med børnene handler ikke om kompetencer, men om vores vilkår og vores muligheder for at gøre en forskel for børnene. Vi er solidt uddannede til at tale med børn. Men der er en stor udfordring, når det gælder ressourcer. Vores medlemmer har tidligere haft ti samtaler om ugen. Nu skal de have en 14-15 stykker. Og de får møder ind i kalenderen uden først at have talt med forældrene.«

Han bakkes op af kontorchef i Statsforvaltningen Bente Koudal. Hun mener også, at socialrådgivernes faglighed er i orden, men efterlyser samtidig flere ressourcer:

»Vi har ikke rammerne til at tilbyde familieterapi og familierådgivning, og det ønsker vi os. Det kunne føre til, at der ikke er så mange børn, der kommer i klemme i systemet. Når et forældrepar henvender sig til Statsforvaltningen, så er de jo uenige. De her 30.000 sager, vi taler om, er konfliktsager, hvor forældrene ikke selv har kunnet finde en løsning,« siger Bente Koudal til Radio24syv.

Ifølge forældreansvarsloven fra 2007 har Statsforvaltningen altid en forpligtelse til at belyse barnets perspektiv – enten gennem samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på en anden måde, for eksempel udtalelser fra institution og skole. Barnets perspektiv vil også kunne belyses gennem samtaler med forældrene. Det vil derfor ikke være i alle 30.000 sager, at Statsforvaltningens 48 børnesagkyndige rådgivere har pligt til at tale med skilsmissebørnene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).