Person død i villabrand i Frederikssund

Læs mere
Fold sammen

En person har tirsdag morgen mistet livet i forbindelse med en villabrand i Frederikssund. Det oplyser vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Politiet modtog anmeldelsen tirsdag klokken 07.10, og teknikere er nu i gang med at undersøge, hvordan branden er opstået.

De pårørende er endnu ikke underrettet, og derfor ønsker politiet ikke at sige noget nærmere om villaens beliggenhed eller personens køn.

BNB