Penkowa-sag skader KUs omdømme

Både videnskabsministeren og danske forskere vurderer, at Penkowa-sagen belaster Københavns Universitet, medicinal-virksomheder og dansk forskning.

Der kører i øjeblikket seks officielle undersøgelser med hjerneforsker Milena Penkowa i centrum. I går blev der løftet en lille sten i sagen om Københavns Universitets og navnlig rektor Ralf Hemmingsens administrative rolle i sagen, da kammeradvokaten afleverede sin redegørelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig

Både videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) og en gruppe på næsten 500 danske forskere er stærkt kritiske over for universitetets bestyrelse, der i går frikendte rektor Ralf Hemmingsen og den øvrige ledelse for beskyldninger om at have holdt hånden over den detroniserede hjerneforsker Milena Penkowa.

Derfor sætter videnskabsministeren nu også Københavns Universitet under skærpet tilsyn på grund af sagen.

»Den har skadet tilliden til KU og til dansk forskning. Denne tillid skal genetableres så hurtigt som muligt,« siger Charlotte Sahl-Madsen, der taler om fejlskøn i bestyrelsens vurdering.

»Jeg efterlades med indtrykket af en mangelfuld opfølgning, hvilket giver mig anledning til at rette en meget alvorlig kritik mod KUs bestyrelses håndtering af sagen,« siger ministeren.

Blandt de negative konsekvenser understreger ministeren, at Penkowa-sagen har skadet tilliden til Københavns Universitet og dansk forskning. Og netop den konsekvens af Penkowa-sagen er særlig problematisk, mener de mange forskerne, som kræver en uvildig undersøgelse.

»Mange vil stadig nære mistanke til Københavns Universitets troværdighed efter det her. Jeg ved, at udlandet undrer sig over håndteringen af sagen. Og det er et kæmpe problem, fordi omdømmet er noget af det allervigtigste for et universitet,« siger Niels Skakkebæk, professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

Professor: Kritikerne skal besinde sig

Blandt de hårdeste kritikere af ledelsen på Københavns Universitet er David Favrholdt, professor emiritus og medlem af Det Europæiske Akademi. Han henviser til, at Nature, verdens formentlig mest respekterede videnskabelige tidsskrift, har bragt en længere artikel om Penkowa-sagen. Og at den opmærksomhed koster Københavns Universitet troværdighed. Det kan svække danske forskeres gennemslagskraft i udlandet og koste eksempelvis danske medicinalvirksomheder ordrer, advarer David Favrholdt.

»Derfor vil jeg sammen med de 479 forskere – og jeg tror, at vi bliver mange flere – fortsat kræve en uvildig undersøgelse om de mange endnu ubesvarede spørgsmål om rektor Ralf Hemmingsens håndtering af sagen. Om det så skal tage flere år.« Men forskernes krav afvises som ukonstruktivt af Liselotte Højgaard, som er professor på Københavns Universitet, klinikchef på Rigshospitalet og formand for The European Medical Research Councils, EMRC.

»De mange kritiske forskere skal besinde sig af hensyn til forskningen, Danmark og Københavns Universitets renommé. Når der ligger en redegørelse på 700 sider fra en kammeradvokat, må man sige, at det ikke bliver mere udførligt. Der er også andre undersøgelser på vej. Men det er som om, at de 480 forskere ønsker at holde gryden i kog,« siger Liselotte Højgaard og tilføjer: »Det her hektiske forsøg på hele tiden at piske en stemning op, synes jeg, er upassende for forskere. Jeg er klar over, at jeg i øjeblikket står meget alene med det synspunkt, men det må jeg så gøre.«

Bestyrelsen har fuld tillid til Hemmingsen

I lyset af de mange skarpe reaktionerne fra videnskabsministeren og forskerne er Penkowa-sagen langt fra sat på vågeblus, sådan som bestyrelsen for Københavns Universitet forsøgte, da de i går præsenterede kammeradvokatens 700 sider lange redegørelse.

På baggrund af redegørelsen udtrykte bestyrelsen »fuld tillid« til rektor Ralf Hemmingsen og kritiserede ham kun ganske lidt i Penkowa-sagen.

»Bestyrelsen har taget rektors beklagelse til efterretning. Vi forventer, at rektor tager de nødvendige skridt for at følge op på disse sager,« sammenfattede bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen.

Men helt så glat går det altså ikke. Selv siger Ralf Hemmingsen, »at sagen ikke får en langsigtede konsekvenser for universitets omdømme, hvis vi får ryddet ordentligt op.«

»Dem, der interesserer sig, kan begynde med at sætte sig ind i kammeradvokatens undersøgelse, fordi den er kolossal omfattende og efterlader efter min vurdering ikke mange ret mange uklarheder. Men der er nogle områder, der skal justeres omkring uredelighed med forskningen og studenternes retssikkerhed. Og der vil jeg være meget indstillet på en dialog – også med dem, der kræver en uvildig undersøgelse,« siger Ralf Hemmingsen.