Penge til angstramte når ikke frem

25 mio. kr., som årligt er afsat til behandling af angst-patienter, bliver ikke brugt på grund af overenskomststrid. Uenigheden forlænger patienternes lidelser og koster samfundet penge. 250.000 danskere lider af angst.

Musikproduceren Lars Pedersen, kendt som »Chief One«, oplevede som 22-årig at få et panikanfald. Han har siden i samarbejde med PsykiatriFonden holdt foredrag for unge om sine oplevelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling

En simpel overenskomststrid mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har nu i foreløbig et år forhindret, at en gruppe patienter, hvis hverdag forpestes af angst, får den hjælp, som Folketinget har besluttet at give dem.

I oktober 2008 besluttede et politisk flertal at yde en målrettet hjælp til mennesker, der lider af angst. I perioden 2010-2012 er der årligt via de såkaldte satspuljemidler afsat 25 mio. kr. til formålet, men foreløbig er der ikke brugt en krone af de i alt 75 mio. kr., og det er endnu uvist, hvornår behandlingen kan sættes i gang.

I PsykiatriFonden, som er en privat, humanitær organisation, der arbejder for at forbedre livet for psykisk syge, siger man, at konflikten medfører menneskelig lidelse og koster samfundet penge.

Hårdt brug for hjælpen

»Når der er afsat midler til mennesker, som har hårdt brug for hjælp, så forpligter det. Der sidder rigtig mange mennesker, som dels har brug for akut hjælp og dels behøver langvarig behandling af deres angstsygdom. Man kan kun beklage, at der ikke er indgået en aftale, så man kan få pengene ud at arbejde,« siger psykolog Majken Blom Søefeldt, der er souschef i fonden.

Projektet er strandet, fordi Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening ikke kan blive enige om en overenskomst.

Groft sagt ønsker regionerne, at behandlingen skal foretages af de psykologer, som i dag har et såkaldt ydernummer og dermed har ret til at behandle for det offentlige. Psykologerne mener, at flere skal have et ydernummer, men det afviser regionerne. De frygter, at det vil få udgifterne til psykologbehandling til at stige ukontrollabelt, fordi nye ydernumre giver ret til at behandle andre lidelser end angst. Her står striden, og så sent som i går forhandlede parterne om sagen.

Ifølge PsykiatriFonden har konflikten store menneskelige konsekvenser. Jo længere patienterne skal vente, jo større er risikoen for, at sygdommen bider sig fast.

»For nogle vil den manglende hjælp betyde, at deres tilstand forværres betydeligt. Det kan både handle om, at symptomerne bliver så voldsomme og angsten så stor, at de må droppe ud af en uddannelse eller ikke kan klare et job. Det indskrænker patienternes livsmuligheder og forringer deres livskvalitet. For mennesker i job kan det medføre langvarig sygemelding, eller at de helt må opgive deres arbejde, og det har store samfundsøkonomiske konsekvenser,« siger Majken Blom Søefeldt.

Typisk proces

Ifølge Flemming Stenild (SF), regionsrådsmedlem i Region Sjælland og formand for regionernes social- og psykiatriudvalg, er situationene ikke unormal.

»Satspuljefinansierede ordninger træder ofte ikke i kraft, så snart pengene er sat af til dem. Det er en længere proces at implementere ordningerne, idet det kræver en aftale med Dansk Psykolog Forening. Vi ville gerne have haft, at implementeringen var sket tidligere. Men efter aftale med Dansk Psykolog Forening er det blevet en del af de igangværende overenskomstforhandlinger,« siger Flemming Stenild.

250.000 mennesker i Danmark lider af angst. Sygdommen koster årligt samfundet seks-syv milliarder kroner til behandling og sygedagpenge.