Patientmøder reducerer klager

Patienter på Frederiksberg får tilbudt »debriefing« efter operation i knæ eller hofter. Det har både ført til færre klager og forslag til forbedringer.

Frederiksberg Hospital har haft stor succes med at afholde patientmøder, hvor patienter kan fortælle om både gode og dårlige oplevelser under deres indlæggelse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Patienterne får med det samme en uforbeholden undskyldning, hvis noget er gået galt i forløbet. Lægerne får direkte og klar besked om, hvordan de kan forbedre indsatsen. Og antallet af formelle patientklager styrtdykker.

Det er de synlige resultater af et pilotprojekt på den ortopædkirurgiske afdeling på Frederiksberg Hospital, der det seneste års tid har haft inviteret samtlige hofte- og knæopererede patienter til såkaldte debriefingmøder et par uger efter indgrebet, hvor de ansigt til ansigt med læger og sygeplejersker får lejlighed til at komme med deres mening om forløbet.

»Vi fanger en masse ting her, som vi ellers i mange tilfælde ikke ville have hørt om. Vi får rettet procedurer, som er uhensigtsmæssige, og det går dejligt hurtigt i forhold til de langstrakte forløb med patientklager. Det er oplagt, at flere af tilfældene kunne være endt i en klagesag, hvis utilfredsheden havde fået lov til at ligge og ulme. Nu får folk en undskyldning for åbent tæppe, når noget er gået galt,« siger Arne Borgwardt, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling.

INFOSHOP: Tjek økonomien på 26 privathospitaler i vores brancheanalyse

Her faldt antallet af patientklager sidste år fra 17 sammenlignet med over 30 foregående år, hvilket skete samtidig med, at antallet af hofte- og knæindgreb steg, og på Frederiksberg Hospital er man ikke i tvivl om, at det skyldes møderne.

Får information, som ellers ikke var kommet

På det seneste møde berettede f.eks. en hustru til en ældre, opereret mand, at opfølgningen havde været alt for dårlig. Han var blevet sendt hjem meget hurtigt, og hun fik besked på at stå for hans indsprøjtninger med blodfortyndende medicin samt med at håndtere det væskende sår, hvilket hun aldrig havde prøvet før.

»Det dur ikke. Hjemmeplejen skulle selvfølgelig have været inddraget. Det var for dårligt, og det gav jeg også udtryk for,« siger Arne Borgwardt.

Tilsvarende har de fået at vide, at de skal være mere opmærksomme på andre patienter på en opvågningsstue, hvis en patient pludselig bliver kritisk syg, og der udløses en heftig aktivitet med personale, der farer frem og tilbage. Her bør man sørge for at få flyttet patienterne i nabosengene, så de ikke fra første parket skækslagne skal overvære kampen for at redde et andet menneskes liv.

»Den type information havde vi ikke fået, hvis vi ikke havde haft de møder,« siger Arne Borgwardt.

Den nye praksis på Frederiksberg Hospital flugter også med intentionerne i det nye klagesystem, som blev indført ved årsskiftet. Her blev klagerne over sundhedsvæsenet samlet ét sted, hos et nyoprettet Patientombuddet.

I lovgivningen er også indbygget, at klagerne først skal have tilbud om en dialog med regionen og sygehuset.

I Danske Patienter mener formand Lars Engberg, at det er den rigtige vej at gå med direkte samtaler både for at få patienterne til at føle, at der bliver taget godt hånd om dem, og for at bidrage til, at systemet lærer af sine fejl.

»Det er et eksempel til efterfølgelse, og jeg håber meget, at det bliver taget op på andre afdelinger og andre hospitaler«.