Patienter tvinges til at betale erstatning tilbage

Regionerne går i stigende omfang efter at få omstødt afgørelser, hvor patienter har fået tilkendt erstatning efter at være kommet til skade. Det er dybt urimeligt og problematisk, mener patientorganisationer og regeringen, der nu overvejer at ændre reglerne.

Flere alvorligt syge patienter og pårørende, som har fået udbetalt erstatning for skader i forbindelse med deres behandling på sygehusene, tvinges nu til at betale pengene tilbage til regionerne, der i stigende omfang går efter at få omstødt afgørelserne i de pågældende sager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere alvorligt syge patienter og pårørende, som har fået udbetalt erstatning for skader i forbindelse med deres behandling i det danske sundhedsvæsen, tvinges til at betale pengene tilbage til regionerne, der i stigende omfang går efter at få omstødt afgørelserne i de pågældende sager.

I nogle tilfælde er det pårørende til patienter, som er døde i forbindelse med behandlingen, der er blevet afkrævet at betale erstatningsbeløb på fra en halv mio. og helt op til to mio. kr. tilbage, og regionerne er også begyndt at slæbe borgere i retten og stævne folk, der afviser at returnere pengene.

Dét fremgår af en redegørelse fra Region Hovedstaden.

Den skærpede kurs med at kræve penge tilbage fra patienter, som regionerne mener har fået erstatning på et juridisk eller lægefagligt forkert grundlag, møder hård kritik fra såvel Dansk Folkeparti på Christiansborg som en stribe store patientorganisationer, og i regeringen er der nu overvejelser om at ændre reglerne for at undgå, at patienter kommer i klemme.

»Det er en stærkt kritisabel praksis. Folk har efter fået udbetalt en erstatning, som kan bruges til at forsøde tilværelsen oven på et langt, ubehageligt forløb, og så oplever de, at sagen tages op igen, og de bliver idømt krav om tilbagebetaling. Det er en helt urimelig situation for patienter og pårørende,« siger formand for Danske Patienter Camilla Hersom.

Ifølge redegørelsen fra Region Hovedstaden »udvidede« regionen i sommeren 2015 sin praksis med at anke sager, hvor man mener, patienter eller pårørende har fået tilkendt erstatning fra Patienterstatningen på et forkert juridisk grundlag.
Det skete i forlængelse af en politisk budgetaftale, hvor der var behov for at rette op på en presset økonomi i regionen.

Siden er 45 afgørelser blevet anket, og i de 28 sager, som ankenævnet for Patienterstatningen har afgjort indtil videre, har regionen fået medhold i de 16 af dem. Det har medført en reduktion af regionens erstatningspligt« på godt 10 mio. kr., som man på forskellig vis går efter at krasse ind hos patienterne.

Se eksempler på erstatningssagerne her

I nogle tilfælde forsøger man at få de pågældende med på en afdragsordning. Men hvis borgeren nægter at betale pengene tilbage, kan det i sidste ende også blive nødvendigt at »indbringe spørgsmålet for domstolene«. Aktuelt har regionen således udtaget stævning mod én borger, hedder det.

Der listes også en række ankesager op, hvor regionen har fået medhold og krævet pengene tilbagebetalt. I ét tilfælde har ankenævnet f.eks. ophævet en erstatning på 661.000 kr., som de efterladte havde fået tilkendt af Patienterstatningen efter en ældre borgers dødsfald »som følge af manglende akut indlæggelse og natlig saturationsmåling (måling af iltmætning i blodet, red.) hos en borger med vejrtrækningsbesvær«.

Hér var regionens vurdering, at borgerens symptomer ikke pegede i retning af en akut indlæggelse, og desuden var der i afgørelsen »ikke foretaget tilstrækkelig fradrag for borgerens forventede korte restlevetid uden skaden«.

I et andet tilfælde fik en patient tilkendt en erstatning på 487.000 kr., fordi Patienterstatningen vurderede, at den pågældende havde udviklet uhelbredelig lungekræft som følge af, at det var trukket ud med at få stillet diagnosen. Den afgørelse blev imidlertid ophævet i ankenævnet, efter at regionen havde påpeget, at der ikke var tale om forsinket diagnosticering, og at behandlingen i øvrigt havde levet op til »erfaren specialistbehandling«.

Den skærpede praksis på området følges også i de fire øvrige regioner og kommer, efter at erstatningsudbetalingerne for fejlbehandlinger er steget kraftigt og har været på vej til at runde én mia. kr. om året.

»Jeg kan godt forstå, at borgerne synes, det rigtigt træls at skulle betale penge tilbage. Men sådan er loven, hvis det ikke har været berettiget, at de fik erstatningen. Det handler jo om skatteborgernes penge, og derfor bliver vi nødt til have denne praksis,« siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner Ulla Astman (S).

I regionerne fremhæver man også, at det svarer til, hvad myndigheder gør i forhold til andre offentlige ydelser, som er udbetalt uberettiget. Desuden udgør antallet af sager, hvor det er regionerne eller sygehusene, der anker afgørelsen, kun en mindre andel - i 2015 ca. tre pct. - af det samlede antal ankesager, som altovervejende kommer fra borgerne.

I Folketinget lyder der kritik af regionernes fremgangsmåde. Dansk Folkeparti har netop fremsat et beslutningsforslag om at lave et »servicetjek« af ordningen for bl.a. at sikre, at patienter, der i »god tro« har fået udbetalt erstatning, ikke efterfølgende kan risikere at skulle betale pengene tilbage.

I regeringen er meldingen fra fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) ligeledes, at hun finder det »problematisk«, at man som patient kan komme til at stå i en situation, hvor man, lang tid efter man har fået udbetalt en erstatning, bliver pålagt at tilbagebetale pengene, efter at regionen har anket sagen.

»Derfor overvejer vi også i regeringen, hvordan man evt. kan ændre reglerne på området, så patienterne ikke kommer i klemme,« siger hun.

I Danske Patienter er der også forundring over, at regionerne så ofte får medhold, når de anker, hvilket ifølge Camilla Hersom tyder på, at man ikke er grundige nok i sagsbehandlingen i første omgang.

Det afviser man i Patienterstatningen, der fremhæver, at man i perioden, hvor Region Hovedstaden har fået ret i 16 sager, har anerkendt 1300 sager fra regionen, hvor borgerne har fået tilkendt erstatning. Samlet ligger den såkaldte omgørelsesprocent i Patienterstatningen nede på 13 pct. mens Højesteret f.eks. i 2015 omgjorde 36 pct. af afgørelserne fra landsretterne og sø- og handelsretten, mens Ankestyrelsen omgjorde 25 pct. af arbejdsskadesagerne. »Faktisk ligger vi meget lavt på dette punkt, så kritikken fra Danske Patienter er helt urimelig,« siger direktør Karen-Inger Bast.