Patienter må være på vagt for at undgå fejlbehandling

Vær aktiv, lyder råd til patienter fra en ekspert i patientsikkerhed efter hård kritik fra læge, der var gennem et fejlbehæftet forløb på flere hospitaler.

Læge Ole Asbjørns kronik "Observationer fra en sygeseng" har skabt heftig debat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen

Der sker stadig fejl i hobetal på de danske sygehuse, selv om der i årevis er gjort ihærdige forsøg på at reducere antallet af såkaldte utilsigtede hændelser for patienterne. Derfor er det vigtigt, at patienterne og deres pårørende er på vagt og passer på sig selv for at sikre sig, at behandlingen forløber optimalt.

Dét er vurderingen fra en førende ekspert i patientsikkerhed, efter at en patient, læge Ole Asbjørn, i går i en kronik i Berlingske kom med en stribe selvoplevede eksempler på fejl, sjusk og mangler under sit behandlingsforløb for en hjertelidelse på flere hospitaler i Region Hovedstaden.

Bl.a. var det kun fordi, han selv greb ind, at han undgik at få en forkert medicin og behandling, fordi han blev forvekslet med andre patienter, ligesom hans papirer gik tabt i kommunikationen mellem to hospitaler, så det trak ud med hans bypassoperation.

»Det er klassiske eksempler på utilsigtede hændelser, som det ikke er lykkedes at komme til livs trods mange anstrengelser. Der sker fremskridt, men det er et langt sejt træk, og der er ikke noget quick fix. Derfor vil man kunne støde på tilsvarende hændelser igen om en måned og om et år,« siger leder af sekretariatet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja.

Hun mener, at forløbet illustrerer, hvor vigtigt det er, at patienter sørger for at stille spørgsmål til den behandling, de får, og f.eks. undrer sig, hvis de pludselig får en masse piller, eller det trækker ud med den lovede operation.

»Sagen viser, at ved at være aktiv, beskytter man sig også mod nogle af de ting, der ellers kunne ske. Det er ikke sådan, at det er den enkelte patients ansvar at passe på sig selv; det er sundhedsvæsenets. Men det er vigtigt, at de patienter, der har ressourcer til det, ved, at de er velkomne til at stille spørgsmål til behandlingen,« siger Beth Lilja.

Hospital vil gå systemet efter

Sundhedsvæsenet har på en række fronter arbejdet med at forbedre sikkerheden for patienterne. Bl.a. har sundhedspersonale siden 2004 haft pligt til at indberette utilsigtede hændelser, som har medført en skade på patienten eller en risiko for en skade. Sidste år kom der ca. 35.000 indberetninger til systemet.

Medicineringsfejl og forvekslinger er blandt de hyppigste årsager til indberetninger, og ifølge den seneste patienttilfredshedsundersøgelse oplever 13 pct. af de indlagte og otte pct. af de ambulante patienter, at der sker fejl i forbindelse med deres forløb.

På Helsingør Hospital, der var et af de hospitaler, som Ole Asbjørn var indlagt på, vil man nu dykke ned i sagen for at se, om noget kunne være gjort anderledes, oplyser direktør Anne Hertz Rose, der også vil invitere Ole Asbjørn til et møde om forløbet.

»Jeg vil gerne beklage, at han tilsyneladende har haft en dårlig oplevelse, og det er klart, at vi vil bruge sagen til at se vores system efter i sømmene,« siger hun.

I kronikken retter Ole Asbjørn især en hård kritik mod politikere i regioner og på Christiansborg for at være inkompetente og for ikke at udstikke retningslinjer. Men i det politiske system melder man hus forbi.

»Der er ingen tvivl om, at systemet er hamrende svagt til at håndtere overgange, hvor en patient flyttes fra et sted i sundhedsvæsenet til et andet. Det har vi også haft meget politisk fokus på og afsat penge til at gøre noget ved. Men politikere kan altså ikke stå i baggrunden og sørge for, at patienternes papirer når derhen, hvor de skal. Den enkelte fagperson må også påtage sig et medansvar for, at patientens forløb bliver, som det skal være,« siger gruppeformand Laila Lindén (S) fra regionsrådet i Region Hovedstaden.