Patienter må vente alt for længe: Region anklages for smøl med hjælp til brystkræftramte

Region Hovedstaden har været alt for længe om at løse problemerne med for lange ventetider på brystkræftområdet, lyder kritikken fra Kræftens Bekæmpelse og Venstre. Det tager altså tid at skaffe de fornødne specialister, lyder reaktionen fra regionen.

Det er under hver tredje kvinde, der kommer rettidigt i behandling, hvilket er helt uacceptabelt og skaber stor utryghed blandt kvinderne i regionen, lyder kritikken fra tidligere sundhedsminister Sophie Løhde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Alt for mange brystkræftramte kvinder i hovedstadsområdet har måttet vente alt for længe på at få den nødvendige behandling, og Region Hovedstaden har været alt for længe om at sætte gang i en indsats for at rette op på problemerne.

Sådan lyder kritikken fra Folketinget og Kræftens Bekæmpelse, efter at det har vist sig, at det kun er cirka en tredjedel af de brystkræftramte kvinder i regionen, som behandles rettidigt i forhold til de faglige retningslinjer i de såkaldte kræftpakker.

Regionen har netop vedtaget en handlingsplan, som skal øge kapaciteten og afsætte flere penge til kræftområdet, men det burde være sket for længe siden, vurderer Venstres medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Sophie Løhde.

»Det er under hver tredje kvinde, der kommer rettidigt i behandling, hvilket er helt uacceptabelt og skaber stor utryghed blandt kvinderne i regionen. Sådan har det været i en meget lang periode, og man burde meget tidligere have sat mere massivt og systematisk ind. Nu betaler kvinderne prisen,« siger Sophie Løhde, der er tidligere sundhedsminister.

Der har manglet operationskapacitet

Det var i efteråret sidste år, at det for alvor begyndte at gå ned ad bakke.

Her faldt andelen af kvinder, der blev behandlet inden for tidsfristerne i brystkræftpakken fra 70-80 procent til under 50 procent, og i år er andelen faldet yderligere til 36 procent i juli og 31 procent i august, viser regionens tal.

Ifølge handlingsplanen er den primære årsag, at der har manglet operationskapacitet på brystkirurgisk afdeling, hvor der har manglet det fornødne specialistpersonale og operationslejer.

Ligeledes har man ændret praksis for behandling, så en stor gruppe patienter har fået kemoterapi inden operationen, hvilket har bidraget til, at der er oparbejdet en »ventelistepukkel« på omkring 35-40 brystkræftpatienter, som venter længere end den fastsatte forløbstid på 27 dage.

Der er også et generelt øget patientpres i regionen, hvor antallet af brystoperationer er vokset med fem procent de første otte måneder i år, ligesom antallet af operationer ventes at vokse med 150 i hele 2019 sammenlignet med sidste år.

Som led i handlingsplanen er antallet af operationslejer nu blevet øget. Der er også kommet flere ressourcer til at undersøge brystkræftpatienter på den radiologiske afdeling.

Der er lavet aftaler om merarbejde, og der er også afsat op mod 40 mio. kr. til generelt at øge kapaciteten på kræftområdet i løbet af 2020.

Niels Kroman, cheflæge, Kræftens Bekæmpelse

»Det er godt, at der sker noget nu, og vi kan også se, at det virker, at der er kommet ekstra operationslejer, hvilket aktuelt har nedbragt ventetiden.«


Desuden er der på længere sigt planer om at samle alle brystkræft-operationer på Gentofte Hospital, hvor de i dag foregår på såvel Rigshospitalet som på Herlev-Gentofte Hospital.

»Det er godt, at der sker noget nu, og vi kan også se, at det virker, at der er kommet ekstra operationslejer, hvilket aktuelt har nedbragt ventetiden. Men vi synes også, at regionen har været for længe om at løse problemerne, som har stået på i næsten et års tid,« siger cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kroman, som også er professor i brystkræftkirurgi og fortsat selv udfører operationer.

Nødvendigt med en smule overkapacitet

Han mener, at det er nødvendigt at have en smule overkapacitet for at kunne overholde ventetidskravene, hvilket »systemet« har været utilbøjelig til at bevilge.

»Det nytter jo ikke noget, at brandbilerne er ude og køre hele tiden, for så vil der komme nogle situationer, hvor man ikke kan få slukket en ildebrand. Jeg håber ikke, at man vil være så længe om at reagere, næste gang der opstår en lignende situation,« siger Niels Kroman.

Umiddelbart er det tvivlsomt, om de for lange ventetider har fået helbredsmæssige konsekvenser for patienter.

Meldingen fra lægerne er, at det ikke er tilfældet, og regionen konstaterer, at patienterne i »ventelistepuklen« blot har ventet ca. syv dage ud over forløbstiden på de 27 dage.

Praksis er for eksempel også, at forsinkelser under 30 dage i behandling af brystkræftpatienter ikke kan udløse erstatning, fordi det ikke vurderes at ændre chancerne for at overleve og blive helbredt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men Sophie Løhde vil presse på for at få en garanti for, at den nye regering ikke forringer patienternes ret til hurtige forløb.

I Region Hovedstaden mener medlem af forretningsudvalget Leila Lindén (S), at man fra politisk hold har presset hårdt på gennem lang tid for at få rettet op på problemerne.

»Jeg synes også, at der er gået for lang tid. Men det tager altså også tid f.eks. at få skaffet de nødvendige læge- og sygeplejerske-specialister,« siger hun.