Patienter får overflødige operationer

Antallet af hofte- og knæ-operationer stiger. Flere læger mener dog, det er unødvendigt, og at det sker, fordi øget produktion giver flere penge.

Lægerne slår alarm over, at antallet af rygkirurgiske indgreb samt operationer, hvor folk med slidgigt får indsat kunstige knæ og hofter, er steget med ca. 50 pct. på fire år, uden at det har betydet faldende ventetider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stort antal danske patienter udsættes for operationer, der er helt unødvendige og oven i købet rummer en betydelig risiko for, at de løber ind i alvorlige komplikationer.

Årsagen er, at man fra politisk hold har forvandlet kirurgi og operationer til en »handelsvare«, som både offentlige og private sygehuse er tvunget til at udføre flest mulige af for at få deres økonomi til at hænge sammen.

Sådan lyder den barske kritik fra flere læger, som advarer mod den øgede brug af økonomiske incitamenter for at sikre en høj produktion.

»Det er helt tydeligt, at der opereres for mange patienter, fordi der er kommet en alt for kraftig økonomitænkning ind i systemet. Det begynder at give utilsigtede konsekvenser for patienter, der udsættes for unødvendige operationer med risiko for komplikationer, der slet ikke står mål med deres lidelser,« siger overlæge Stig Sonne-Holm fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Sammen med to kolleger slår han i Ugeskrift for Læger alarm over, at antallet af rygkirurgiske indgreb samt operationer, hvor folk med slidgigt får indsat kunstige knæ og hofter, er steget med ca. 50 pct. på fire år til langt over 15.000, uden at det har betydet faldende ventetider. De konkluderer, at sygehusene er begyndt at operere »mindre udtalte sygdomstilfælde« for at opfylde de kvoter, som styrer afdelingernes budgetter.

Det sker, selv om ny forskning viser, at der er betydelige risici – f.eks. for at få blodpropper – forbundet med de pågældende indgreb.

Flere fremtrædende læger støtter kritikken, bl.a. den lægelige direktør på Rigshospitalet Jannik Hilsted, og den tidl. chef for Sundhedsstyrelsen Jens Kr. Gøtrik. I Danske Regioner erkender formand Bent Hansen (S), at »advarselslamperne må blinke«. På Christiansborg mener Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, at lægerne svigter deres ansvar, hvis de sætter økonomiske hensyn forrest.