Da Mia og Søren Jensen begyndte at tale om at få børn, kunne de ikke helt blive enige om antallet. Mia mente, at to børn var passende, den model kendte hun fra sig selv og sin søster. Men Søren Jensen, der selv kommer fra en flok på fire søskende, mente, at parret skulle have tre børn. I dag bliver de glade, hvis de bare får ét.

Mia og Søren Jensen er et af de anslået 10.000 danske par, der hvert år ender i fertilitetsbehandling for at blive barnløsheden kvit. Men det lykkes langtfra for alle par. Kun 70 procent ender med et levendefødt barn. Endnu værre ser det ud, hvis kvinden er over 35 år: Kun halvdelen af dem ender med at blive gravide.Kvinder er mest fertile midt i tyverne, og allerede ved 30-års-alderen er frugtbarheden hastigt dalende. Hvis først kvindens æg er blevet for gamle, kan ingen fertilitetsbehandling hjælpe. Også forekomsten af sygdomme, der kan påvirke kvinders frugtbarhed, akkumuleres over årene, og danske fertilitetslæger mener det derfor alvorligt, når de appellerer til, at danskerne får børn tidligere, end det sker i dag, hvor gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende er 29,1 år

»Vi tror, det er omkostningsfrit at vente med at få børn. Men det er på tide at ændre fokus i vores kollektive tankesæt. Vi må fortælle de unge højt og tydeligt, at det kan have omkostninger at vente,« siger Søren Ziebe, der er klinikchef ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab.

At vi nærmest tager vores frugtbarhed for givet, illustrerer en nordisk undersøgelse fra 2011 blandt universitetsstuderende. Her svarede 55 procent af de mandlige studerende ukorrekt, at kvinders fertilitet først daler meget efter 45-års-alderen. En tredjedel svarede ligefrem, at kvinders fertilitet først daler drastisk, når de er fyldt 55 år.

»Det er opsigtsvækkende, at vores forestillinger ikke flugter med biologien,« siger Lone Schmidt, der er dr.med. og lektor i reproduktiv sundhed ved Institut for Folkesundhed. Hun giver en forklaring på, hvorfor unge i dag ofte venter med børn:

»Noget har ændret sig i vores måde at leve på. Det er nok et udbredt råd, at man har god tid. Tyverne er i dag et årti, hvor man modnes og udlever ungdomslivet,« siger hun.

Syv mislykkede forsøg

Hos Dansk Fertilitetsselskab er man ikke i tvivl. Det er ikke kun danske unges indstilling til familielivet, der skal justeres. Infertilitet er nærmest en hemmelig folkesygdom, siger fagfolkene. Derfor må det politiske niveau både lokalt og nationalt italesætte og tænke fertilitet ind i det politiske arbejde.

»Det er et mantra, at man skal hurtigt gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Men vi er ikke kun født til at yde og producere. Det vil være en katastrofe og dybt uansvarligt, hvis vi skaber et samfund, hvor vi ikke længere får børn,« uddyber Lone Schmidt.Syv gange på tre år har Mia og Søren Jensen forsøgt at få børn med lægevidenskabens hjælp. Det har indtil videre kostet dem 140.000 kroner. Men uanset behandlingsformen er alle forsøg slået fejl, og først for nylig fik parret en forklaring: Mia Jensen lider af endemetriose og PCO, hvilket betyder, at hun har arvæv og cyster på sine æggestokke. Så selv om Mia Jensens æg får fine karakterer af lægerne, og Sørens sæd er helt normal, kan de befrugtede æg ikke sætte sig fast i livmoderen, og så begynder Mia Jensen at bløde.

Nu holder parret pause, men om tre måneder skal Mia Jensen opereres for at fjerne endemetriosen, og når lægerne melder klar, genoptager parret babyprojektet.

»Hvorfor kan det ikke lade sig gøre? Passer vi ikke sammen? Hvad nu hvis Søren går fra mig og får børn med en anden? Det er den slags tanker, der går gennem hovedet på en. Det føles håbløst og uretfærdigt, hver gang man forgæves har forsøgt at blive gravid,« fortæller Mia Jensen.

Parret har ellers alle odds på deres side. De lever sundt, er slanke, ryger ikke og ikke mindst taler deres alder på henholdsvis 24 år og 33 år til deres fordel. Mia Jensens unge alder er da også grunden til, at professor Anders Nyboe Andersen ved Rigshospitalet gav udtryk for optimisme, da han så parret til udredning for nylig. Han ville være mere bekymret, hvis hun var ældre:

»Han sagde, at jeg havde den bedste alder, og det giver et håb. Det er dejligt, at jeg er så ung. Jeg er glad for, at vi ikke har ventet for længe med at komme i gang med behandlingerne.«

Politikerne vil ikke moralisere

Hos de Radikale tager sundhedsordfører Camilla Hersom lægernes formaninger alvorligt. Hun anerkender, at infertilitet er et stort problem. Samtidig kender hun den gængse opfattelse blandt de unge. Hun kom også selv sent i gang med familieplanlægningen; hun og hendes mand fandt sammen, da Camilla Hersom var sidste i 20erne, og hun fik sit første barn, da hun var 32 år.

»Det er et vanskeligt emne, og der er brug for en mentalitetsændring, for antallet af par i behandling er alarmerende. Samtidig skal vi ikke være moraliserende, og folk skal selv bestemme, hvordan de indretter deres liv,« siger Camilla Hersom, som først og fremmest vil tage en »samfundsmæssig diskussion« om infertilitet.

Diskussionen rammer også Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, personligt. Hun fylder 30 år om få uger og har endnu ikke fået børn. Hun er villig til at se på, om vi kan indrette samfundet, så vi fremmer unges lyst til børn, men de unge skal også selv tage ansvar for deres reproduktion, lyder det. Samtidig er der nogle ting, vi ikke kan regulere os ud af:

»Det er jo individuelt, hvornår man føler, at man har fundet den rette. Det kan vi ikke oplyse og regulere os ud af,« siger Sophie Løhde.

En belastning for parforholdet

Mia og Søren Jensen har begge en uddannelse bag sig. De har rejst og set en stor del af verden, de har gode job med sikre indtægter, og de har købt hus i Roskilde. Parret har altså mange af de kriterier på plads, som kommende forældre ifølge forskningen vægter højt, inden de skal have børn. Men forskningen viser også, at fertilitetsbehandlig er enormt opslidende, både fysisk og psykisk hos den enkelte kvinde, men også for parforholdet. Det kan Mia og Søren Jensen skrive under på.

»Det dræner helt vildt meget. Der er følelsesmæssige rutcheture, og selve behandlingen med hormoner og ægudtagning er sindssyg hård. Vi har et godt forhold, og vi er glade sammen. Men vi bliver jo også frustrerede og kede af det. Og nogle gange kommer det til at gå ud over den anden.«