Pas på: Turisterne er hoppet på cyklen

Turisterne vil også cykle i København, men de kender ikke altid reglerne, og det kan være farligt

Hans Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Torsdag mistede en turist på tragisk vis livet i en højresvingsulykke, derfor har Berlingske været på gaden og spurgt både københavnere og turister, om hvordan det er at cykle i København.

Henrik Walentin Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Henrik Walentin, 29 år, sportskommentator

»Jeg synes, at det er fedt, at der er turister, der kører på cykel i København, men man kan spotte dem på lang afstand, og så tager man hensyn til dem. Man kan se det på deres cykler. Så sætter jeg farten lidt ned, da jeg godt er klar over, at de ikke kører helt lige. Det ligner overhovedet ikke, at de er ordentligt med på reglerne og kulturen, og jeg mener, at vi burde informere bedre. Problemet er bare, at det er noget vi lærer, når vi er helt små - men vi glemmer også reglerne engang imellem. Jeg kører selv ret hurtigt, men det er fordi, jeg arbejder herinde - selvom det ikke er nogen undskyldning, men man kender byen og er klar over, hvor der er problemer henne. Man bliver langhåret.«

Sam Ralton Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Sam Ralton, 31 år, turist fra Dorset, England

»Der er ikke nogen, der har fortalt mig om reglerne - jeg prøver bare at følge med. Det er noget, der soleklart for eksempel lyskryds-systemet, at man skal holde til højre og sådan. Men farten er ret høj, selvom jeg er vant til at cykle meget. Men det er så absolut den bedste måde at se byen på - og det er ikke utrygt. Jeg vil anbefale til alle mine venner, at de skal komme her, låne en cykel og se byen.«

Tina Amundsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Tina Amundsen, 50 år, familieterapeuet

»Jeg tager ekstra hensyn, hvis jeg kan se, at det er en turist. De er livsfarlige - de kan jo ikke cykle, de bruger alt for mange kræfter på at orientere sig og stopper op midt i det hele. Jeg har sågar set en ung fra Italien, der ikke kunne styre sin cykel og endte ude midt på vejen. Det vil være rart for turisterne, hvis vi var bedre til at fortælle om, hvordan det er at købe på cykel i København. Forskellen er jo, at vi bruger cyklen som transport, vi vil bare afsted, de bruger cyklen til at slentre afsted og se byen - så det er jo et klart clash.«

Sam Ralton Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Stina Omdahl-Robson, 33 år, underviser på KEA

»Man kan jo ikke undgå at se dem, en tydelig indikator er jo, at de har lånecykler. Og så er man jo bare klar over, at vi har en cykelkultur, og det har andre lande ikke i ligeså høj grad - så man skal være agtpågivende omkring sine omgivelser. Jeg har boet i København i 12 år og cykler hver dag, og jeg synes faktisk, at vi er gode til at passe på hinanden. Det er ikke min opfattelse, at turisterne er helt med på reglerne, og derfor mener jeg også, at det er vores ansvar at vise hensyn.«

Beate Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Beate, 52 år, turist fra Berlin, Tyskland

»Jeg ved endnu ikke, om jeg synes, at det er farligt - jeg er kun lige kommet . Men vi har da været af og trække et par gange allerede, så det er da nok lidt farligt, ja. Det er fyldt med biler cykler og biler, så jeg kører langsomt. Men jeg har kun cyklet i København i ti minutter, så jeg skal nok også lige vende mig til det.«

Hans Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Hans Nielsen, 71 år, pensionist

»Jeg synes ikke, at de er farlige - vi skal bare tage hensyn til hinanden. Når der er nogen, der er lidt usikre, så tager du jo hensyn. Det er selvfølgelig smart at informere mere om reglerne til turister, men vi har jo selv været ude i verden, så vi ved jo godt, at man skal vise respekt, når man ikke er på hjemmebane. Men jeg synes sgu, det går. Jeg cykler herinde hver dag, og jeg oplever ikke nogen problemer.«