Pas på: Store Bededag trues af mugne hveder

ARKIVFOTO af hveder. Fold sammen
Læs mere
Foto: EVA SEIDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aftenen inden Store Bededag skal der traditionen tro spises lune hveder, men i år må du hellere være ekstra opmærksom, hvis du allerede har været i supermarkedet for at sikre dig hvedeknopperne til på torsdag.

Kohberg Bakery Group A/S har nemlig tilbagekaldt et stort parti hvedeknopper, fordi der ved en fejl ikke er tilsat konserveringsmiddel, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside. Uden konserveringsmiddel kan hvederne ende med at mugne før tid. Fødevarestyrelsen skriver på hjemmesiden, at der er »risiko for mugdannelse inden udløb af angivet holdbarhed«.

Hvederne er både solgt i Netto i Jylland og på Fyn og i en lang række andre supermarkeder: SuperBest, Spar, Super Spar, Eurospar, Min Købmand, Nærkøb, Letkøb, Kiwi, Løvbjerg, Irma, Kvickly, Fakta, SuperBrugsen, Daglig Brugsen og Lokal Brugsen.

Fødevarestyrelsen opfordrer køberne af hvedeknopperne til at smide dem ud eller levere dem tilbage til butikken.

Kohberg-hvederne har holdbarhedsdatoerne 18., 19. og 20. maj.

BNB