Pas på spejlglatte veje: Flere uheld i trafikken

På billedet: Krydset Marselis Boulevard, Skanderborgvej, Åhavevej d. 4. januar 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

Mens flere byer landet over er ramt af oversvømmelser på grund af kraftigt blæsevejr, er der onsdag aften også meldinger om problemer i trafikken, skriver bt.dk.

På motorvej E45 mellem Horsens og Aarhus er vejbanerne så glatte, at der sker flere uheld, oplyser Vejdirektoratet.

Og i det hele tage bør man holde sig fra at bevæge sig udendørs. Meldingen fra National Operativ Stab og DMI er, at det kan være livsfarligt at færdes i de oversvømmende områder.

Onsdag aften er vandstanden værst langs kysterne ved det sydlige Øresund, på Bornholm, Storebælt og Smålandshavet samt Sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.

Onsdag har også været præget af sne flere steder, særligt ved Djursland og det nordøstlige Fyn, oplyser DMI.