Pas på med at piske indvandrerforældre

Regeringen vil straffe indvandrerforældre med børn, som sjofler skolen eller begår kriminalitet, økonomisk. Men det er ifølge skeptikere et giftigt og nyttesløst tiltag i et ellers fornuftigt integrationsfremstød.

48-årige Khadija Abdi har boet i Mjølnerparken i 19 år og er næstformand i boligforeningens bestyrelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Somaliske Khadija Abdi er enlig mor i Mjølnerparken på Nørrebro, hjemmehjælper og har i mange år brugt sine overskydne kræfter på børnenes skolegang. Hun har deltaget i forældremøder, sociale arrangementer og har fået råd og vejledning via forældrenetværk med danske forældre. Alt sammen for at motivere sine to børn til at passe lektierne og skolen. Uddannelse er nemlig afgørende for at klare sig godt i Danmark, understreger 48-årige Khadija Abdi.

Præmien er i dag, at hendes 20-årige søn, Shuaib Hirsi, læser medialogi på Aalborg Universitet, mens datteren, Nasra Mohamed, er i gang med at færdiggøre 9. klasse. Efter sommerferien begynder hun i gymnasiet.

Dermed er hun ét af de forgangsbilleder, som social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) vil skabe flere af. Ministeren betonede i går i Berlingske, at regeringen vil sætte ind med tidlig indsats for at undgå, at især drenge med anden etnisk baggrund end dansk får en ringe skolegang og ender i kriminalitet. Frem for alt kræver ministeren mere forældreansvar. Det skal komme ved hjælp af seks initiativer, herunder at kommunerne i højere grad skal være klar til at trække forældre i sociale ydelser, hvis deres børn kommer på afveje.

Men den øgede brug af økonomiske sanktioner er »ren gift« i en ellers fornuftig pakke, der lægger op til mere dialog med forældrene, mener Ole Pass, der er formand for Foreningen af Danske Socialchefer. I forvejen viser en evaluering fra Rambøll, at kun 26 ud af 85 kommuner i 2010 havde brugt den økonomiske sanktion. Og ud af de 26 kommuner havde størstedelen kun gjort det mellem én og tre gange.

»I de tidlige år kan man rette op på meget i børneopdragelsen – eksempelvis hos de små drenge i indvandrerfamilierne, som får lov til hvad som helst. Men man skal være meget godtroende, hvis man tror, at hårdkogte kriminelle og deres familier påvirkes af, at de risikerer at miste børnetilskud,« siger Ole Pass.

En dråbe i havet

I første omgang er der afsat 25 mio. kr. til Karen Hækkerups seks initiativer. I 2011 var de samlede offentlige udgifter til integration 3,2 mia. kr., viser en kortlægning fra Social- og Integrationsministeriet. En stor del af de midler knytter sig til det integrationsprogram, som tilbydes nyankomne flygtninge og indvandrere.

Garbi Schmidt, professor i kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet, tvivler på slagkraften i de nye initiativer.

»Jeg vil gerne se, hvad ministeren kan få for 25 millioner kroner,« siger hun.

Selve Karen Hækkerups fremstød kalder Garbi Schmidt ellers »et godt signal«. Hun arbejder i øjeblikket på en bog om integrationshistorie på Nørrebro i København, og jo mere hun graver sig ned i udviklingen her gennem de seneste ti år, desto tydeligere bliver det for hende, at der er akut brug for en fornyet indsats: Folk er utrygge ved at gå i dele af kvarteret. Personer, som har kæmpet for integration, har mistet modet eller bliver ligefrem truet. Tingene falder fra hinanden.

Men regeringens nye initiativer er ifølge Garbi Schmidt kun et lille skridt i den rigtige retning:

»Jeg tror ikke, at man kommer i dybden med de store psykiske og sociale problemer. Der er familier, som er så sølle, at de ikke kan gøre noget ved det. Og der er unge, som er kommet så langt ud, at det saftsuseme tager mange ressourcer at få dem tilbage igen.«

Straf gavner ikke familierne

Khadija Abdi har igennem 19 år boet i Mjølnerparken, som står på regeringens officielle ghettoliste. For nylig blev hun også valgt ind som næstformand i bestyrelsen. Hun er dagligt i tæt kontakt med områdets mange familier med udenlandsk baggrund og ser på nærmeste hold problemerne med de mange unge, som render rundt i gaderne til sent ud på natten og tilsyneladende bare fnyser af skolen.

Hun oplever også, hvordan mange forældre på grund af sproglige problemer og dårlig forståelse for samfundet ikke engagerer sig i deres børns skolegangen – eller overhovedet ved om de møder op til undervisningen.

»Det er meget vigtigt, at man allerede tidligt i daginstitutionerne henvender sig til forældrene, så de forstår, hvor vigtigt det er, at deres børn får en uddannelse og ikke bare render rundt i gaderne,« siger Khadija Abdi.

Men ligeså begejstret hun er for udsigterne til en større inddragelse af forældrene både før og under børnenes skolegang, ligeså skeptisk er hun over udsigterne til en styrket brug af forældrepålæg. Hun mener bestemt ikke, at det gavner familier, som i forvejen har problemer, at de bliver straffet økonomisk, hvis deres børn ikke dukker op i skolen eller begår kriminalitet.

»Forældrene skal være bedre til at tage ansvar og kontrollere, hvad deres børn laver. Men det er bekymrende, at man vil ramme familierne på økonomien. Mange familier er i forvejen ressourcesvage, og de har brug for hjælp og information frem for økonomisk straf,« mener hun.