Pas på: Glatte veje i morgentrafikken

Vejene er lumske og kan være fugtige og glatte, advarer politiet.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Hvis man skal ud i trafikken onsdag morgen, er det en god idé at være ekstra forsigtig.

Flere politikredse advarer nemlig mod glatte veje flere steder i landet. Især i det centrale, vestlige og sydlige Jylland kan vejene være farlige, skriver bt.dk.

»Godmorgen - der saltes flere forskellige steder i kredsen. Vejene er lumske, da de kan være fugtige og glatte. Kør forsigtigt,« skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

I Sydjylland er man flere steder begyndt at salte vejene på grund af de glatte kørebaner.

»På E45 - Sønderjyske Motorvej - nord for Haderslev og på E20 - Esbjerg Motorvejen - øst for Vejen, er saltning iværksat,« lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Også hos Vejdirektoratet advarer man flere steder mod glatte veje. Det gælder især området omkring Billund og Silkeborg.

BNB