Pas på de farlige badedyr

Læg mærke til vindretningen, før badedyret pustes op. Kraftig fralandsvind kan få badedyr og luftmadrasser til at drive til havs, advarer Trygfonden.

ARKIVFOTO. BADEDYR. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARINA HECKSCHER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fralandsvind og oppustelige badedyr er så farlig en blanding, at dyret bør blive på stranden sammen med gummibåden og luftmadrassen.

Sådan lyder det indtrængende råd fra Anders Myrhøj, sekretariatschef i TrygFonden Kystlivredning, til Danmarks badegæster.

Fondens livreddere har adskillige gange i denne sommer har været i aktion for at hente drivende badegæster ind til stranden. Samtidig er badedyrene også med til at udløse alarmer, når de driver til havs alene og velmenende folk på stranden tror, at krokodillen eller hvalen er en svømmer i havsnød.

»Som vejret er lige nu, er der mange af de store strande i Danmark, der har fralandsvind, og det kan skabe en farlig situation, når badedyr og luftmadrasser trækker folk så langt fra land, at de ikke selv kan komme ind,« siger Anders Myrhøj.

Han fremhæver en episode på Lakolk Strand på Rømø, hvor den kraftige fralandsvind i sidste uge var skyld i, at en far med sine to børn på et og fire år drev til havs i en gummibåd. En strandgæst forsøgte at hjælpe, men kunne ikke kæmpe mod vinden og drev med ud sammen med de andre. Livredderne kom alle fire til undsætning og fik dem sikkert ind til stranden.

Senere på ugen var den samme fralandsvind skyld i, at en 25-årig tysk mand skulle hentes ind, da han ville hente sin badebold, der drev til havs. Han havnede flere hundrede meter ude i havet, før han blev reddet.

Er man som badegæst i tvivl om vindretningen, kan man på strande med livreddere spejde efter, om det gule flag er hejst. Er man på en strand uden livreddere, må man finde en anden indikator.

»Peger flaget ud mod havet, har man en klar indikation på, hvor vinden kommer fra, og det er så her, man skal lade de oppustelige ting ligge i strandtasken,« siger Anders Myrhøj.