Pas godt på din drink: Der forekommer flere og flere drugrapes i nattelivet

Flere og flere oplever at blive udsat for drugrape i det københavnske natteliv. Men da stofferne hurtigt forlader kroppen igen, er det svært at bevise. Samtidig er det kun hver anden, der anmelder det til politiet. Det fortæller Center for Seksuelle Overgreb.

jlbjlb
Flere og flere bliver udsat for drugrape i det københavnske natteliv. Men stoffet er svært at spore i kroppen, og kun halvdelen af ofrene melder det til politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Arkiv

Jeg var til fest, og der var mange mennesker.

En fyr fulgte efter mig det meste af aftenen og sørgede for, at jeg altid havde en drink i hånden. Jeg syntes, at han var sød og attraktiv, så det gjorde mig intet.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for at nøjes med et par genstande. Vi havde det sjovt – en fest som alle andre fester.

Det sidste, jeg husker fra festen, er, at jeg gik udenfor med fyren for at få lidt luft. Det var forholdsvist tidligt på aftenen. Jeg havde på det tidspunkt kun drukket to genstande, og jeg følte mig frisk og klar i hovedet.

Det næste, jeg husker, er, at jeg vågner i en fremmeds seng. Jeg havde slemme tømmermænd og kvalme, men det værste var forvirringen. Fyren fra aftenen før lå ved siden af mig, og vi var begge nøgne.

Jeg har absolut ingen erindring om, hvordan jeg var endt i hans seng. Han sov, og jeg var så bange og forvirret, at jeg ikke turde vække ham. Så jeg tog mit tøj på, som flød på gulvet, min taske over skulderen og gik ud af lejligheden.

Jeg havde ondt i underlivet og havde mest af alt lyst til at græde, for jeg forstod ingenting. Da jeg kom hjem, kastede jeg op, og jeg kunne se, at jeg havde blå, fingerformede mærker på armene og sugemærker flere steder på kroppen.

Sådan skriver en 17-årig ung kvinde i et brev til BørneTelefonen. Fænomenet kaldes drugrape, og det sker i dag for cirka én ud af syv voldtægtsofre. For tre år siden var det en ud af ti.

»Det er noget, vi ser i stigende grad, og det foregår især i Københavns natteliv,« siger Charlotte Ejsing, afdelingssygeplejerske på Center for Seksuelle Overgreb.

To glas vin og en drink

Charlotte Ejsing fortæller, at det oftest er kvinder i starten af 20erne, der bliver udsat for drugrape.

»Der er ikke tale om de helt unge piger, der har drukket en halv flaske vodka og ti shots og så undrer sig over, at de får blackout. Det er nærmere de lidt ældre kvinder over 20 år, der har fået to glas vin og en drink med en veninde,« siger hun.

Charlotte Ejsing

»De vågner forvirrede efter blackoutet uden at ane, hvad der er sket, og snakker måske i første omgang med deres veninder om det.«


Kvinderne mister ofte hukommelsen i fem til otte timer, og det er en anden form for blackout, end hvis man har drukket alkohol. Det er fuldkommen sort for dem, hvad der er sket. Men deres veninde har ikke nødvendigvis opdaget noget, da kvinderne oftest fungerer fint udadtil.

»Hvis de kender hende godt, kan veninderne beskrive, at hun har opført sig anderledes, end hun plejer. Måske har hun kysset med flere forskellige fyre, selv om hun har en kæreste og ellers aldrig har kunnet finde på det,« siger Charlotte Ejsing og fortæller, at stoffet ofte gør vedkommende mere festglad og kan virke seksuelt opstemmende.

Designerdrug

Stoffet, der er tale om, er fantasy (GHB), der florerer i nattelivet. Det er en klar, smagsløs væske, der beroliger, sløver og fjerner angst. I store doser kan det give blackout, og Center for Seksuelle Overgreb mistænker det for at være et af de stoffer, som særligt forbindes med voldtægt. Stoffer som kokain og sovemedicin bliver også brugt.

Særligt brugen af fantasy er dog svær at føre bevis for, da stoffet ofte har forladt kroppen igen, når kvinderne bliver testet.

»De vågner forvirrede efter blackoutet uden at ane, hvad der er sket, og snakker måske i første omgang med deres veninder om det. Så der går ofte nogle dage, før de kommer ned til os,« siger Charlotte Ejsing, der fortæller, at fantasy også er et svært stof at spore:

»Fantasy er et designerdrug, som bliver lavet i hjemmelaboratorier rundt omkring. Det ændrer hele tiden struktur, hvilket gør det svært at teste, da vi dermed ikke ved, hvad vi leder efter.«

Charlotte Ejsing

»Det betyder, at politiet ikke i lige så høj grad får kendskab til, hvor stort problemet er.«


Politiet kender ikke omfanget

Og udfordringerne stopper ikke her. Mange af de kvinder, der bliver udsat for drugrape, vælger nemlig ikke at anmelde overgrebet til politiet på grund af den svære bevisbyrde.

»De ved ikke, hvad de skal sige til politiet, da de ikke selv ved, hvad der er sket,« siger Charlotte Ejsing.

Hun fortæller, at kvinderne ofte er i gang med en uddannelse eller har et godt job og normalt har styr på deres liv, hvilket gør blackoutet og kontroltabet svært for dem at håndtere.

Derudover ved kvinderne, at hvis de går til politiet, skal de personer, de var i byen med, vidne. Og det kan være svært, hvis det var de nye kollegaer eller studiekammerater, man var sammen med den aften.

Kun cirka halvdelen af dem, der er blevet misbrugt ved hjælp af stoffer, går derfor til politiet.

»Det betyder, at politiet ikke i lige så høj grad får kendskab til, hvor stort problemet er. Vi er selvfølgelig i dialog med dem, men kvinderne er hos os under fuld diskretion, så vi kan ikke fortælle politiet, hvad der er sket,« siger hun.

Dorte Fris Palmqvist

»Folk er som regel meget kede af det og chokerede, når de ringer ind, men man sætter jo rent faktisk også denne person i potentiel livsfare.«


Pas på din drink

Giftlinjen får også mange henvendelser vedrørende folk, der mener, at de har fået stoffer i deres drink. Antallet af henvendelser er steget fra 95 til 190 de seneste tre år.

Hos Giftlinjen anbefaler man, at episoden – uagtet, om vedkommende blev voldtaget eller ej – anmeldes til politiet. At putte stoffer i andres drink er nemlig i sig selv en kriminel handling.

»Jeg synes, at man skal melde det til politiet. Jeg ved godt, at politiet ikke kan gå ud og lave retskemiske undersøgelser ved alle de her tilfælde, men for mig handler det også om et samfundsansvar. Hvis politiet hører, at det sker på en given bar i København hver weekend, så har jeg en formodning om, at de vil prioritere det og gøre noget ved det,« siger Dorte Fris Palmqvist, overlæge ved Bispebjerg Hospital og ansvarlig for rusmidler ved Giftlinjen.

Hun oplever, at folk ringer til Giftlinjen, når de har en fornemmelse af, at der skete noget anderledes, end der plejer, når de har været en tur i byen.

»Folk er som regel meget kede af det og chokerede, når de ringer ind, men man sætter jo rent faktisk også denne person i potentiel livsfare,« fortæller hun.

Charlotte Ejsing fra Center for Seksuelle Overgreb mener, at man skal passe på sin drink i byen, hvis man vil undgå at blive påvirket af stoffer og potentielt voldtaget.

»Man skal passe på, at man ikke stiller noget fra sig i nattelivet. Man kan nemt miste overblikket, når musikken spiller, og man danser med sine venner, men man skal holde øje med sin drink og få nogen til at se efter den, hvis man skal på toilettet,« siger hun.

Derudover er det vigtigt ikke at modtage drinks fra fremmede, med mindre man ser dåseøllen blive åbnet eller drinken blive hældt op.