Partnere smittes med hiv uden at vide det

Hospitalerne løser opgaven meget forskelligt, når det drejer sig om at hjælpe hiv-patienter og finde frem til, hvem de har haft seksuel kontakt med.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver gang hospitalerne og sundhedssystemet finder frem til tre personer, som er smittet med hiv, vil der være én partner, som har pådraget sig smitten uden at vide det.

Det fremgår af en undersøgelse, der er gennemført på Århus Universitetshospital i Skejby og offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

Formålet med projektet var at belyse "organisering af kontaktopsporing ved hiv-smitte i Danmark".

Det fremgår også af undersøgelsen, at hospitalerne løser opgaven meget forskelligt, når det drejer sig om at opspore kilderne til smitten.

Hvert år får mellem 250 og 300 danskere konstateret hiv-smitte.

Men undersøgelsen viser, at halvdelen af de smittede ikke får hjælp til at finde ud af, hvem de har haft kontakt med, så spredningen af sygdommen kan stoppes.

/ritzau/