Partier vil stramme krav til coronapasset for at dæmpe omikronsmitte
Tre partier ønsker nu at stramme kravene for coronapasset, så to skud med vaccinen eller tidligere infektion ikke længere er nok.

Tre partier ønsker nu at stramme kravene for coronapasset, så to skud med vaccinen eller tidligere infektion ikke længere er nok.

Flere partier melder sig nu klar til at se på, om man skal stramme kravene i coronapasset, så dobbeltvaccination og tidligere infektion med corona ikke længere udløser et grønt coronapas.
»Jeg tænker godt, at det kan komme på tale, at man efter nytår ser nærmere på, om coronapassets nuværende konstruktion egner sig til den nye variant. Den har været ganske velegnet til deltavarianten, men det ser ikke ud til at virke lige så godt mod omikron,« siger SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.