Partier kræver dokumentation for russisk cyberangreb

Flere partier vil se forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens beviser for, at det var den russiske stat, der stod bag sommerens store cyberangreb.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) under deres rejse i januar i Forsvarets C-130 Hercules til Estland, hvor dansk forsvar bistår balterne, der føler sig truet af Rusland.(Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bliver nu afkrævet dokumentation for, at det var den russiske stat og landets militær, der stod bag sidste sommers store cyberangreb.

Det ramte blandt andre Mærsk og påførte angiveligt koncernen et milliardtab, og ifølge Claus Hjort Fredriksen kan angrebet ligefrem sidestilles med et »militært angreb.«

»Det peger direkte tilbage til den russiske stat og det russiske militær,« sagde den danske forsvarsminister torsdag under et møde med sine NATO-kolleger i Bruxelles.

»Det særligt farlige er, at man hacker sig ind for at forvolde skade. Russerne har løftet det her op på et højere niveau, hvor det bare går ud på at forvolde skade ligesom i et militært angreb,« fastslog Claus Hjort Frederiksen.

Han sagde samtidig, at der er tale om oplysninger fra efterretningstjenester, som han derfor ikke kan dele med offentligheden.

Bag lukkede døre

Men så må han fremlægge dokumentationen i Folketinget - om nødvendig for lukkede døre, lyder kravet fra flere partier, der mener, at anklagen mod Rusland er så alvorlig, at Folketinget skal have yderligere informationer.

»Når forsvarsministeren melder så bastant ud, så må der være nogle solide efterretninger, og dem forventer jeg, at vi kan få bekræftet i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn,« siger den radikale forsvarsordfører og tidigere udenrigsminister Martin Lidegaard.

Det er SFs tidligere udenrigsminister og nuværende forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, enig i.

»Det, Claus Hjort siger, er meget alvorligt, og det går ikke, at han gør det uden at fremlægge beviserne. Det er vi nødt til at tage op i et demokratisk samfund som det danske – eventuelt i et lukket samråd,« siger Holger K. Nielsen.

Rejs til Moskva, Claus Hjort.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, er ikke afvisende over for at tilslutte sig kravet om en dokumentation.

»Men faktisk er det jo russerne, der skal præsenteres for dokumentationen. Og derfor bør forsvarsministeren rejse til Moskva, lægge den på bordet og kræve, at det her nu skal stoppe,« siger Marie Krarup, der understreger, at hun ikke mistænker forsvarsministeren for at tale usandt.

»Det er ikke fordi, jeg ikke stoler på ministeren, men hvis vi skal videre herfra, så er han nødt til at konfrontere Moskva for dokumentationen. Hvad skal vi ellers bruge det til, at ministeren anklager Rusland og sidestiller det med et militært angreb?«, siger Marie Krarup.

»Selvfølgelig skal vi have opbygget et cyberforsvar herhjemme, men det tager tid, og indtil vi har det, skal vi selvfølgelig undgå, at vore firmaer ødelægges,« understreger DFs ordfører.

»Vi ved, hvad I gør«

Claus Hjort Frederiksen er parat til at drøfte muligheden for at dele dokumentationen med partierne, skriver han i en skriftlig kommentar til Berlingske fra den store, årlige sikkerhedskonference i München.

»Hvis der er et ønske fra partierne om mere information, vil jeg naturligvis drøfte det med dem,« understreger forsvarsministeren, der dog ikke et sekund tror på, at Rusland vil gå til bekendelse, uanset hvor megen dokumentation, han fremlægger.

»Jeg gør mig desværre ingen illusioner om, at Rusland vil indrømme, hvad de har gjort. Det gør de jo aldrig. Men jeg håber, at Rusland vil begynde at overveje sine handlinger. Når vi går ud på denne måde, er det jo netop for at sige til russerne: »vi ved, hvad I gør.« Jeg synes, det er vigtigt at få frem i lyset, som man jo også gør det fra andre landes side,« fastslår Claus Hjort Frederiksen.

1,4 milliarder til cyberforsvar

I Socialdemokratiets har  forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, ikke personligt brug for flere informationer om Ruslands involvering i cyberangrebet. Han føler sig allerede klædt på med dokumentation via sin plads i det udenrigspolitiske nævn og ikke mindst som formand for det særlige udvalg i Folketinget, der skal føre tilsyn med efterretningstjenesterne.

»Cyberangreb er et militært angreb. Det kan sammenlignes med en invasion bare med en ny teknologi, og vi har ikke rigtigt fundet en procedure for, hvordan vi skal reagere,« siger Henrik Dam Kristensen.

»Men jeg er glad for, at vi i det nye forsvarsforlig har afsat 1,4 milliarder kroner til cyberforsvar og har en reserve på 500 milioner kroner til uforudsete udgifter,« påpeger Henrik Dam Kristensen, der mener, at der er en udfordring med at holde offentligheden orienteret og cyberangreb.

»Vi politikere er relativt velorienterede, men befolkningen har også et legitimt behov for at vide, hvad der foregår, uden at vi går på kompromis med efterretningstjenesternes fortrolighed,« siger den socialdemokratiske ordfører.

Læs Berlingske Business' afdækning af hackersagen fra efteråret her.