Partier kræver det undersøgt, om flere er dømt efter forkerte DNA-match: »Det går ikke, hvis der kan sås mistillid til systemet«

Rigsadvokaten har ganske usædvanligt opfordret til, at en retssag skal gå om, efter det har vist sig, at et afgørende DNA-bevis i sagen var forkert. Sagen er den første af sin slags, men er der flere? Det kan »ikke afvises«.

Radikales retsordfører Kristian Hegaard vil have undersøgt nærmere, om det er sket flere gange, at misvisende DNA-match i straffesager har haft påvirkning på skyldkendelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

En håndværker fra København blev i 2018 dømt for indbrud med et forkert DNA-match som fældende bevis, og ifølge Rigsadvokaten kan det »ikke afvises«, at det samme er sket i andre sager.

Men det er ikke godt nok, lyder det nu fra flere partier i Folketinget.

»Det er klart, at når Rigsadvokaten siger, at det ikke kan udelukkes, at det samme er sket i andre sager, så har jeg en stærk forventning om, at det bliver undersøgt til bunds,« siger Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre:

»Det kunne til at begynde med være gennem stikprøver eller andet, som man gjorde indledningsvist i Teledatasagen (om misvisende beviser baseret på teledata, red.).«

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti peger på, at »det er ekstremt vigtigt, at vi som borgere kan stole på vores retssystem«.

»Når Rigsadvokaten så siger, at han ikke kan afvise, at der er flere sager, så vil det rigtigste – retssikkerhedsmæssigt – være at lave en gennemgang af de sager, hvor DNA har indgået som en del af det samlede bevismateriale,« siger DF-retsordføreren:

»Jeg er klar over, at det er rigtigt mange sager. Men DNA er et vigtigt redskab for politiet, og det går ikke, hvis der kan sås mistillid til systemet på den her baggrund«.

Dømt efter forkert match

Den indbrudsdømte håndværker fra København er – ifølge sin advokat – i dag både »bitter og hvad-sagde-jeg-agtig«.

Han blev i december 2018 dømt for et indbrud, som Retten på Frederiksberg takserede til 60 dages fængsel og en regning for sagens omkostninger.

Håndværkeren nægtede sig skyldig helt til Østre Landsret, som stadfæstede dommen, men han kunne ikke forklare det fældende bevis – et tydeligt match mellem et DNA-spor fra gerningsstedet og den tidligere dømte håndværkers profil i DNA-registret.

Men matchet var forkert.

Og derfor har anklagemyndighedens øverste instans, Rigsadvokaten – ganske usædvanligt – opfordret Den Særlige Klageret til at lade sagen gå om.

I oktober sidste år bebudede Rigsadvokaten i en pressemeddelelse, at det var nødvendigt at »skærpe retningslinjerne« for brugen af DNA-beviser. Siden har Berlingske kunnet beskrive yderligere to sager, hvor politiet er kommet til at sigte og varetægtsfængsle personer på grund af – har det vist sig – misvisende DNA-beviser.

Men den tredje sag om håndværkeren er første eksempel på, at et uopdaget misvisende DNA-match har ført til en dom.

I en redegørelse sendt til Retsudvalget, forklarer Rigsadvokaten, at der i håndværkersagen er tale om et »tilfældigt sammenfald«.

10 eller 16 DNA-systemer

Den tekniske forklaring på miseren er, at politiet frem til november 2011 analyserede DNA-spor- og profiler baseret på 10 DNA-systemer. Siden 2012 har praksis været at analysere ud fra 16 DNA-systemer, hvilket ifølge eksperter er mere præcist.

Som i et lotteri er det nemmere at få ti rigtige end 16.

Håndværkeren havde før 2011 været i kontakt med politiet, og derfor var hans DNA-profil med ti DNA-systemer gemt i ordensmagtens DNA-register.

Her matchede hans profil – ifølge teknikerne med stor sandsynlighed – et DNA-spor fundet på gerningsstedet for det indbrud, han blev dømt for.

Men efter håndværkerens advokat, Kristian Mølgaard, havde insisteret på en ny sammenligning, hvor hans klients DNA-profil blev analyseret ud fra 16 DNA-systemer, nåede teknikerne frem til, at DNA-sporet på gerningsstedet lige så godt kunne stamme fra enhver anden mandsperson end håndværkeren.

Retsordfører Kristian Hegaard bemærker, at det betænkeligt, at det ikke er politiet og anklagemyndigheden, som tog initiativ til at komme til bunds i sagen.

»Det med at man lige skal have en advokat, som tilfældigvis får den fikse idé at kigge nærmere på DNA-matchet og insisterer på at få opdateret sin klients DNA-profil… Det er meget, meget ærgerligt,« siger Kristian Hegaard og opfordrer altså til at få afklaret, om der er flere sager.

Rokker det her ved tilliden til retssystemet?

»Det er for tidligt at sige. Det skal afdækkes ordentligt først, men det er klart, at vi kommer til at stille spørgsmål om det her til ministeren,« siger Kristian Hegaard.

Hos Dansk Folkeparti opfordrer Peter Skaarup justitsministeren til at sørge for, at det bliver undersøgt til bunds, hvorvidt der er samme problem med andre afsluttede sager.

Berlingske har spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S) om netop det. I et skriftligt svar til avisen, hvor ministeren understreger, at han anser sagen om håndværkeren for at være »meget alvorlig«, lyder det, at ministeren har »bedt myndighederne om at overveje, om der kan være andre lignende sager, hvor en supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer kan give mening, og hvordan disse sager i så fald kan identificeres«.

»Når den vurdering foreligger, vil jeg drøfte den med Folketingets partier,« lyder det fra Nick Hækkerup.