Parkeringskaos på Roskilde Festival

Lad bilen stå derhjemme. Parkeringsområdet ved året Roskilde Festival er mudret totalt til efter kraftige regnskyl.

Folk gør klogt i at tage de store gummistøvler på, når de skal på Roskilde Festivalen. De seneste dages regn har gjort såvel parkeringsplads som campingareal til en kæmpe mudderpøl. Vejrudsigten siger regn, regn og regn, så nu opfordrer festivalens ledelse de sidste gæster om lade bilen stå hjemme.

- Vores nye parkeringsområder er desværre for bløde til, at man rigtig kan parkere på dem, siger Esben Danielsen, talsmand for festivalen.

Musikken begynder først på torsdag, men mindst 45.000 gæster har allerede taget plads på campingområdet. Deriblandt Mattias Borg fra Køge.

- Vores lejr er nærmest skyllet væk i et mudderskred. Og det gør ikke humøret bedre, at folk er begyndt at grave mudderfælder, lyder det.

/ritzau/