Papes hårde linje: »Jeg gør ikke det her for at please nogen«

Ifølge Søren Pape Poulsen er »det værdimæssige retfærdighedskompas« gået tabt i landets fængsler. Justitsministeren ønsker et opgør med klientgørelse og 70’er mentalitet - det skal være hårdere at sidde i fængsel.

Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvad er det for en 70er-mentalitet i landets fængsler, du over for Information giver udtryk for, at der skal gøres op med?

»Når jeg nævner 70er-mentaliteten, handler det om, at man stadig kalder de indsatte klienter, og om den voldsomme debat, der kom, da jeg sagde, at indsatte i de lukkede fængsler ikke skal have julegaver (...) Det, at man giver folk i lukkede fængsler julegaver, er et fuldstændigt tab af det værdimæssige retfærdighedskompas, man burde have. Derfor lægger jeg op til en diskussion op til efterårets forhandlinger om en ny aftale for kriminalforsorgen«.

Hvad vil du have ændret?

»Det skal være de ansatte og ikke de indsatte, der bestemmer i danske fængsler. Vi må indse, at vi befinder os i det, jeg kalder den nye normal, hvor vi straffer på så mange andre måder med fodlænker osv., at mange af dem, der er tilbage i vores fængsler, er meget rå og hårdkogte. Vi skal se på, om vi skal tænke fængsler på en ny måde, hvor det er mere hårdt at sidde i fængsel (...) Og jeg tillader mig at være i tvivl, om vi skal bruge tid på at resocialisere nogle af de rocker- og bandemedlemmer, som er meget voldsparate.«

Anerkender du, at hårdere fængselsstraffe ifølge national og international forskning ikke gør indsatte mindre kriminelle?

»Jamen, jeg tror på, at hvis straffen er tilpas og god og hård, så kan det have en indflydelse (...) jeg bilder ikke mig selv ind, at hvis vi straffer hårdere, så bliver de altid nogle gode og søde drenge, når de kommer ud. Men når de sidder i fængslet, så gør de i hvert fald ikke skade på andre.«

Hvad er det vigtigste formål med at straffe?

»For mig er det retsfølelsen. For mig er det hensynet til ofrene. Så skulle vi jo gerne kunne kombinere det med resocialisering, så man ikke går ud og begår kriminalitet igen. Men jeg har det sådan, at de ofre, der bliver udsat for kriminalitet, skal kunne se, at samfundet har givet gerningsmanden en straf.«

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd viser forskning, at jo hårdere og længere straffen er, jo oftere ender den indsatte med at begå ny kriminalitet. Har vi ikke et ansvar for at sikre, at så få som muligt går ud og laver ny kriminalitet?

»Det er en helt vild måde at vende det på. Hvis det skulle stå til troende, så skulle vi jo helt lade være med at straffe folk (...) Hele ideen med at straffe er, at man har begået en kriminel handling, og det betaler man en pris for til samfundet, for at vores retsfølelse er i orden (...) Jeg står på ofrenes side, det vedkender jeg mig fuldt og helt. Mit hensyn er til ofrene og de ansatte. Det er ikke så meget til de indsatte.«

Handler det her i højere grad om følelser i befolkningen end om at gøre det rigtige?

»Jeg siger det her, fordi jeg mener det. Jeg gør ikke det her for at please nogen. Jeg er i politik, fordi jeg som justitsminister vil have udrettet noget, der betyder, at der er retfærdighed, og at det, der foregår over for ofrene og de ansatte, er ordentligt (...) Jeg er ikke argument-resistent, men jeg har nogle holdninger til, hvordan jeg umiddelbart ser vores fængsler i dag. For mig er det en værdikamp, som det er rigtig vigtigt at tage.«