Pædagoger styrker Fogh i velfærdskamp

Regeringen betaler 800 mio. ekstra for at få FTF med i trepartsaftalen. Men aftalen vil næppe mætte de offentligt ansatte, der vil have store lønstigninger her og nu.

Med et »ja« til trepartsaftalen fra sygeplejerskerne, lærerne og pædagogerne i FTF lukker statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en sårbar flanke i kampen med Socialdemokraterne om at være bedst til at sikre danskerne mere velfærd.

Det påpeger eksperter i kølvandet på gårsdagens trepartsaftale mellem FTF og regeringen. Løftet om 800 mio. kr. ekstra til efteruddannelse og flere studiepladser fik i går FTF-formand Bente Sorgenfrey til at indgå aftalen, som forbundet ellers takkede nej til for to uger siden.

»Fogh er i gang med at bygge et velfærdspanser op, og det bliver styrket med aftalen med FTF,« siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

Han bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Aftalen er en politisk gevinst for Fogh. FTF-medlemmerne er jo velfærdsstatens kernetropper, og det kunne blive brugt imod ham i valgkampen, hvis de stod af,« siger han.

At FTF nu står skulder ved skulder med LO og AC i trepartsaftalen betyder dog ikke, at træerne vokser ind i himlen for statsministeren. Det er den igangværende strejke blandt social- og sundhedsassistenter et bevis på, understreger eksperterne.

»Fagbevægelsen tager selvfølgelig imod de gaver, den kan få. Men aftalen dæmper ikke utilfredsheden på de offentlige arbejdspladser, for fordelene vil først kunne mærkes på langt sigt. Og det er nu, de ansatte vil have bedre normeringer og mere i løn,« siger Flemming Ibsen.

Niels Krause-Kjær er enig i, at Fogh er truet af urealistisk høje forventninger til lønstigninger her og nu. »Spørgsmålet er, om han kan fodre sig ud af det forventningspres, der ligger i den offentlige sektor. At dømme efter de strejker, vi ser i øjeblikket, ser det ikke ud til det,« siger han.