Påskeferien truet af færgestrejke

Lønkonflikt kan lukke flere trafikerede færgeruter midt i påskeferien. I dag er sidste chance for at undgå strejke.

Scandlines, Bornholmerfærgen og HH-Ferries bliver ramt, hvis færgestrejken rammer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En løsning nu - eller omfattende færgestrejker i påsken.

Det er de to scenarier, som er i spil ved mandagens afgørende møde mellem de stridende parter i færgekonflikten. Dagens forhandlinger er sidste chance for at nå frem til en løsning på overenstkomstkonflikten mellem de ansatte på en række færgeruter og deres arbejdsgivere.

De ansatte kræver ca. 1.800 kroner mere om måneden oven i deres nettoløn, og får de det ikke, er der varslet strejke fra den 16. april. Dermed risikerer tusindvis af passagerer på færgeruter til og fra Danmark at strande i havnen i påskeferien.

Fire færgeruter bliver ramt af strejken:

  • Helsingør-Helsingborg
  • Rødby-Puttgarden
  • Gedser-Rostock
  • Rønne-Ystad

Scandlines har færger på tre af ruterne og risikerer dermed en kaotisk påske. Det dansk-tyske rederi oplyser, at det i "videst mulige omfang" vil overholde dets sejlplaner.

- Dermed forventer rederiet at minimere eventuelle gener over for sine passagerer, hedder det i en pressemeddelelse fra Scandlines.

Unfair skatteregler

Færgekonflikten startede allerede i februar. Resultatløse overenskomstforhandlinger for skibsofficerer og navigatører fik fagforeningen Søfartens Ledere til at varsle konflikt mod rederierne Bilfærgernes Rederiforening og selskaberne Scandlines, BornholmerFærgen og HH-Ferries.

I Søfartens Ledere er man utilfreds med, at indviklede skatteregler for søfolk betyder, at 1.800 danske kaptajner, styrmænd og navigatører ikke får samme skattelettelser, som VK-regeringen har givet resten af danskerne. Søfolkene går glip af, hvad der svarer til de 1.800 kroner om måneden.

Fagforeningen oplyser, at der ikke "er noget nyt at fortælle" inden det afgørende møde i dag.

Skal du med færgen på tidlig påskeferie, kan det altså være en god idé at tage afsted allerede på fredag.