På undervisnings-engelsk bliver vittigheden en joke

Brugen af engelsk på universiteterne kan gå ud over undervisningens kvalitet.

Lektor Hanne Tange har undersøgt en række underviseres erfaringer med at formidle på engelsk, og ifølge hende oplever de at have et mindre ordforråd, som gør undervisningen mindre eksakt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam

Der er længere mellem vitserne, vigtige pointer går tabt, og der er mere monolog end dialog, når der bliver undervist på engelsk i stedet for dansk på universiteterne.

Sådan lyder den foreløbige konklusion på en undersøgelse, hvor lektor Hanne Tange fra Handelshøjskolen på Aarhus Universitet har interviewet 20 forskere fra en række naturvidenskabelige, erhvervsøkonomiske og tekniske videregående uddannelser, hvor engelsk har afløst dansk som undervisningssprog.

Hendes undersøgelse kommer samtidig med, at politikere, eksperter og læsere i de forløbne uger i Berlingske Tidende har debatteret brugen af engelsk på universiteterne.

Ifølge et politisk flertal bliver der i dag brugt så meget engelsk på universiteterne, at det risikerer at gå ud over dansk som videnskabs- og undervisningssprog. Flertallet vil derfor med lovgivning tvinge universiteterne til at sikre det danske sprog. Universiteterne derimod afviser, at det er nødvendigt med sprogregler og siger, at regler vil forringe deres konkurrencemuligheder.

En mindre arena
Ifølge Hanne Tange oplever undervisere, at »de optræder på en mindre arena, når de skal undervise på engelsk«.

»De har et mindre ordforråd på engelsk. Der kan være vigtige eksempler og referencerammer, de ikke længere bruger, og det kan gå ud over de studerendes forståelse af stoffet,« siger hun:

»Men de oplever også, at nogle studerende har svært ved at følge med og ikke forstår pointer og anekdoter, der bliver fortalt på engelsk.«

Hvilken slags studerende?

»Måske ingeniørstuderende. Deres kompetencer er ikke nødvendigvis sprog. Det er ikke derfor, de har valgt at læse til ingeniører,« siger Hanne Tange.

Hun forklarer, at undervisning på engelsk kan gøre studerende mere passive, således at de stiller deres spørgsmål på dansk i pauserne.

»Underviserne føler også, at humoren ryger, hvis de skal oversætte en vittighed for at gøre den relevant for alle. Stemningen ændrer sig. Den underforståede danske humor og de ironiske bemærkninger forsvinder,« siger hun.

Handler om mere end sprog
Er det ikke også et problem, at mange undervisere måske taler en slags cirkus-engelsk og derfor er svære at forstå?

»Underviserne bliver tit udstillet for deres dårlige engelsk. Men hvad skal en ældre underviser på en teknisk uddannelse gøre? Da vedkommende i sin tid søgte jobbet, var det ikke med en forpligtelse til at formidle på engelsk, som det er tilfældet i dag,« siger Hanne Tange, der ikke selv har vanskeligheder med at formidle på engelsk.

Hun ønsker ikke at læse sin undersøgelse ind i den igangværende sprogdebat. »Problemstillingen er,« som hun siger, »meget kompleks.«

»Men hvis vi skal tage internationaliseringen alvorligt, og det skal vi jo, så handler det altså om mere end sprog,« mener hun.

Når hun selv underviser, sørger hun derfor for at få de studerende inddraget i undervisningen, så de ikke får lov at være passive. Det gør hun bl.a. ved at sammensætte grupper på tværs af sprog og kultur. Hun anerkender dog, at det er nemmere at gøre med små hold end med f.eks. forelæsninger.