På sporet af snydegener

Gener opfører sig ikke altid efter den arvelighedslære, vi kender. Men forskere mener nu, at de har fundet en metode til at kortlægge gener, der ikke opfører sig efter reglerne.

En ny metode har gjort det muligt for forskere at finde en type gener, som ikke opfører sig efter de arvelighedsregler, der ellers er gældende.

Den almindelige arvelære foreskriver, at vi er sammensat af genpar, der stammer fra henholdsvis vores mor og far. Generne fra den ene eller anden forælder kan så enten være dominerende eller vigende, og det dominerende gen er f.eks. årsag til, at vi har blå eller brune øjne.

Men der er dog også gener, der kommer til at præge os på en anden måde ved at snyde sig uden om de normale regler.

Og netop disse geners opførsel er sandsynligvis medvirkende i flere forskellige sygdomme som kræft, diabetes og visse hjernesygdomme. Det er først inden for den seneste halve snes år, at genforskere for alvor er blevet opmærksomme på de uheldige konsekvenser af denne særprægede opførsel.

Forenklet set er disse gener enten tændte eller slukkede. Det vil sige, at hvor vi normalt har to aktive gener, kan man visse steder have kun et enkelt funktionelt gen, fordi det andet er slukket. Det tændte gen kommer til at være afgørende for en bestemt udvikling. Men ikke nok med det, der er også en større risiko for, at det går galt, hvis der sker et eller andet med genet, fordi man ikke har det andet gen at falde tilbage på.

Nu har amerikanske forskere ved Duke University fundet en metode til at finde og dermed kortlægge disse såkaldt imprintede gener.

Ved i et nyt computerprogram at sammenligne et stort antal gener med nogle af de kendte imprintede gener, er det lykkedes at finde et genkendeligt mønster, som har ført til, at man nu kender 156 imprintede gener, hvor man tidligere kun havde kendskab til omkring 40.

»Disse gener har altid været noget af et mysterium, fordi de ikke følger de almindelige regler for arvelighed,« fastslår dr. Randy Jirtle, genetikforsker ved Duke University i forbindelse med offentliggørelsen i det videnskabelige tidsskrift Genome Research.

Den britiske genforsker Jason Wolf siger til Science, at opdagelsen kan føre til en værdifuld database for den humane genetik.