På hver femte folkeskole præsterer eleverne dårligere end forventet

Eleverne på næsten hver femte folkeskole klarer sig ikke så godt, som man kunne forvente ud fra forældrenes baggrund.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke tilfreds med, at nogle skoler ikke leverer, hvad de skal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På 18 procent af de danske folkeskoler lykkes det ikke få eleverne til at præstere så godt, som man kunne forvente af eleverne ud fra deres forældres baggrund.

Det skriver Politiken på baggrund af tal fra tænketanken Cepos og Børne- og Undervisningsministeriet.

Tallene dækker »undervisningseffekten« og stammer fra skoleåret 2018/2019 og er de nyeste, der findes. Er undervisningseffekten minus 0,4 på en skole, betyder det, at eleverne præstererer 0,4 karakterpoint lavere end forventet ud fra deres forældres baggrund.

Flere kilder tilkendegiver over for Politiken, at 18 procent er forholdsvist højt. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er heller ikke tilfreds.

»Jeg synes faktisk ikke, det er acceptabelt, at der er skoler, der ikke leverer det, de skal,« siger hun ifølge Politiken.

Både ministeren og Cepos understreger, at der er tale om en statistisk beregning, hvor nogle skoler vil ligge i toppen og andre i bunden.

De skoler, der ifølge tallene er bedst til at løfte elevernes niveau, er Aulum-Hodsager Skole i Herning, Langeskov Skole i Kerteminde og Eggeslevmagle Skole i Slagelse, skriver avisen.

På de tre skoler får eleverne 1,0 karakterpoint højere, end man skulle forvente ud fra forældrenes baggrund.