På flugt fra Ayatollahen

Iranere er på flugt fra præstestyret og et stigende antal søger mod Danmark, fordi de flygter fra diskrimination, trusler og forfølgelse. Berlingske har mødt nogle af iranerne på Center Sandholm.

Antallet af iranere, der søger asyl i Danmark er steget markant i løbet af i år. Gruppen af iranske asylansøgere overgås kun i antal af syrere og eritreere, og hos Dansk Flygtningehjælp fortæller man, at personlig forfølgelse fra regimets side er den altovervejende begrundelse, når iranere søger om asyl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

En tegning illustrerer bedst, hvad det hele handler om. Ahmad har taget plads i køjesengen på sit værelse på Center Sandholm, hvor den 32-årige mand bor sammen med tre andre asylansøgere, der lige som han selv har taget flugten mod Europa fra Iran.

»Her er Syrien og Iran, her er Tyrkiet og Irak,« forklarer han, mens han med en kuglepen tegner et landkort på en lap papir. I grænselandet mellem de fire tegner han en cirkel. Det er cirka dér, kurderne holder til.

Ahmad er kurder og tilhører det religiøse Yarsani-mindretal i det vestlige Iran. Og her har man to valg som kurder i området, må man forstå på Ahmad. Du kan blive og hjælpe kurderne i kampen mod Islamisk Stat. Den anden mulighed er flugt. Ahmad valgte sidstnævnte.

For to måneder siden forlod han Iran og rejste gennem Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Slovenien, Serbien, Kroatien, Østrig, Tyskland og nåede til sidst Danmark. Den primære grund til, at han tog flugten, er den undertrykkelse af kurderne og Yarsani-mindretallet, som finder sted i Iran, forklarer Ahmad.

»Regeringen i Iran er imod vores folk, og vi har ingen frihed. Det er virkeligt slemt for os at leve der. Danmark er for mig ensbetydende med frihed. Hvis jeg får lov, vil jeg blive her,« siger Ahmad.

Han indskyder, at han er uddannet civilingeniør.

Han er langt fra den eneste iraner, der har taget turen mod Danmark. Det er velkendt, at antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark i år, er vokset støt: I oktober alene søgte 3.646 personer asyl, mens det foreløbige samlede tal for i år til og med oktober er 13.425. Men den mest markante stigning i antallet af ansøgere målt på nationaliteter står Iran for. Mens 272 iranere i september søgte asyl i Danmark, var tallet i oktober vokset til hele 763 – den næststørste nationale gruppe i oktober. Og samlet set for 2015 overgås antallet af asylsøgende iranerne kun af syrere og eritreere.

Blandt nødhjælpsorganisationer, eksperter og Iran-kendere er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor iranerne kommer til Danmark netop nu.

Men iranernes motiver til at søge asyl er normalt personlig forfølgelse fra det iranske styres side, forklarer Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

»Det er oftest personer, som er truet, forfulgt eller som på en anden måde risikerer at blive straffet på grund af deres politiske aktiviteter, køn, seksualitet eller etniske ophav, som det f.eks. er tilfældet med de iranske kurdere. Det er ikke en anderledes sammensætning, end vi har set før. Der kommer bare flere nu. Uden at have undersøgt det i detaljer har vi ikke umiddelbart noget indtryk af, at noget skulle være markant anderledes i Iran,« siger Eva Singer.

Iranere har gode muligheder for asyl

På Center Sandholm i Birkerød viser det sig også tydeligt, at der ankommer mange iranere. De fleste iranere på stedet er kurdere eller andre minoriteter, der flygter fra styret. En gruppe mænd er flygtet på grund præstestyrets forfølgelse af den kurdiske minoritet, forklarer de. To unge mænd vil studere i Danmark. Og andre – som den 27-årige Parisa – er flygtet mod Danmark på grund af Irans krænkelse af menneskerettighederne, som hun selv udtrykker det.

»I Danmark er der lov og orden, sikkerhed og velstand,« siger hun.

Parisa studerede grafisk design og arkitektur i hjemlandet, indtil hun rejste mod Europa sammen med sin mand, mor og bror. Hendes mand er aktiv i det kurdiske parti Komala, mens hun selv er politisk aktivist og har kæmpet for kvinders rettigheder, forklarer hun.

»Jeg elsker Iran. Men jeg kan ikke lide regeringen, og vi blev nødt til at forlade landet. Nu er vi glade og håber på en ny fremtid i Europa. Jeg håber, at jeg kan komme på universitetet i Danmark, færdiggøre min uddannelse og få et job senere. I Danmark er der lov og orden, sikkerhed og velstand. Vi har brug for hjælp – og tid, så vi kan blive nyttige for det danske samfund,« siger hun.

De mange iranere, der kommer til Danmark og søger asyl, kan have gode muligheder for at blive i landet. I 2014 blev 42 pct. af de registrerede asylansøgere fra Iran anerkendt som flygtninge af Udlændingestyrelsen, men der har traditionelt været en høj omgørelsesprocent, når iranere når deres sag når Flygtningenævnet, forklarer Eva Singer.

»Hvis du er i myndighedernes søgelys i Iran, er risikoen for tortur eller straf stor, derfor kan myndighederne være lidt mere forsigtige med at afvise iraneres anmodning om asyl,« forklarer hun.

Afviste iranere kan derimod havne i et limbo. Ved udgangen af 2014 var der 186 afviste iranske asylansøgere, der var i såkaldt udsendelsesposition.

Mulighederne for at sende iranske statsborgere tilbage til hjemlandet er nemlig »stærkt begrænsede«, som Rigspolitiet konkluderede i en redegørelse tidligere i år. Det skyldes, at de iranske myndigheder som udgangspunkt ikke tager imod egne statsborgere, hvis de ikke har et iransk pas. Hvis den afviste iranske asylansøgere ikke frivilligt vil ansøge om et rejsedokument, er en hjemsendelse med andre ord vanskelig.

Tilbage i køjesengen på Center Sandholm forklarer Ahmad, at han ikke har noget pas med til Europa. For ham er det ikke en mulighed at vende tilbage til Iran. Han frygter at blive dræbt, hvis han vender hjem, forklarer han.