På fjerdepladsen

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Landets nye prins bliver Prins af Danmark og nummer fire i arvefølgen til den danske trone. Foran ham står kronprins Frederik, prins Joachim og hans storebror prins Nikolai. Den nyfødte skubber dermed sin moster prinsesse Benedikte ned på en femteplads i arvefølgen. Samtidig rykker arveprins Knuds datter, den ugifte prinsesse Elisabeth ned på sjettepladsen. Hendes brødre greverne Ingolf og Christian af Rosenborg er med deres borgerlige giftermål ude af arvefølgen.

Prins Joachim og prinsesse Alexandras nyfødte, foreløbig kaldet »Lillebror«, kommer ikke så højt på strå som sine forældre. Mens hans far og mor skal tituleres Deres Kongelige Højhed, må den lille prins lige som sin storebror prins Nikolai nøjes med titulaturen Deres Højhed.

Den lavere rang kommer sig af, at hans forældre hverken er konge eller dronning. Kun børn af dronning Margrethe og prins Henrik samt kronprins Frederik, tituleres Kongelig Højhed.

Hvis den nye prins gifter sig borgerligt, er det op til dronning Margrethe, om han skal beholde prinsetitlen og dermed titulaturen »Højhed«, eller om han må nøjes med at kalde sig Greve af Rosenborg. Dronningen kan også bestemme, om prinsens borgerlige kone skal ophøjes til prinsesse. -st.