»På et eller andet tidspunkt vil virkeligheden indhente Fogh«

Socialdemokraternes politiske ordfører vil slå Fogh på velfærd. Det gælder om at have is i maven og holde fast i den socialdemokratiske strategi, selvom den politiske scene har ændret sig med fremkomsten af Ny Alliance og regeringens trepartsaftale med LO, mener Henrik Sass Larsen.

I den seneste meningsmåling fra Gallup (22. juni) er Socialdemokraterne med blot 26,1 pct. af stemmerne tæt på at være nede på niveauet for valget i 2005 (25,8 pct.), som partiet selv betegnede som et katastrofevalg. Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) mener alligevel, at S kan vinde regeringsmagten. <br>Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

INTERVIEW

Selv om de røde roser står smukt i haven på denne sommerdag, har Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, sat murstensvillaen i Køge til salg.

Måske fornuftigt nok, for et blik på meningsmålingerne indikerer kraftigt, at der ikke bliver megen tid til havearbejde frem mod det kommende valg.

Henrik Sass Larsen vil koncentrere sig om at »baske Fogh på velfærd og ulighed«, og selvom kritikken hagler ned over det socialdemokratiske projekt eller mangel på samme så tror han fortsat, at »rødderne« og de socialdemokratiske kerneværdier vil være nok til at vælte regeringen.

Det er en illusion at lede efter ledige standpunkter i dansk politik, medmindre man er villig til at gå helt ud på fløjene, og der er solide tegn på, at statsministeren er ved at vælte sig selv, vurderer Henrik Sass Larsen. Så det er bare om at holde modet oppe og fortsætte.

»Anders Fogh Rasmussen har mandat til at være forvalter i det socialdemokratiske forsamlingshus og ikke en tøddel mere. Bevæger han sig uden for det mandat, så kommer han i store problemer. Og det er ved at ske. Han har glemt at lave en ærlig afvejning af, at man ikke både kan levere skattelettelser og mere velfærd uden at prioritere noget væk. Han er i gang med nogle øvelser, der gør mange danskere bekymrede for den offentlige service,« siger Henrik Sass Larsen.

»Vi er hovedentreprenøren bag det danske velfærdssamfund, og vi vil ikke fravige, at vi er meget tilfredse med modellen, og jeg synes faktisk, at vi har haft succes med at sætte en dagsorden, der hedder velfærd frem for skattelettelser. Velfærdsdagsordenen handler om al service i den offentlige sektor, og jeg tror, den vil være afgørende for folks stemmeafgivelse ved næste valg,« siger han.

Vinden kan vende
Hvis forudsigelserne om et efterårsvalg holder vand, skal der flyttes stemmer i ekspresfart, for at det gamle arbejderparti kan rykke ind i regeringskontorerne. Men Henrik Sass Larsen nægter at tale om krisestemning. Nok har statsministeren omfavnet velfærdsstatens kernetropper med en trepartsaftale i milliardklassen, men efterfølgende har Christiansborg Slotsplads været fyldt med strejkende social- og sundhedshjælpere, der vil have bedre løn og mere tid til deres arbejde.

»Den indenrigspolitiske situation ændrer sig lynhurtigt. Vores primære angreb på Anders Fogh Rasmussen (V) er, at han gennem to valg har lovet bedre og mere velfærd til befolkningen, men siden har undladt at give de nødvendige økonomiske rammer. På et eller andet tidspunkt indhenter virkeligheden ham. Det så vi sidste efterår, og det ser vi nu igen med de strejkende plejemedarbejdere,« siger Henrik Sass Larsen.

Socialdemokraternes politiske ordfører understreger, at regeringens trepartsaftale med fagbevægelsen hverken giver væsentligt flere hænder eller bedre løn i den offentlige sektor. Derfor mener han ikke, at alliancen mellem Fogh og LO er langtidsholdbar.

»Det er klart at fagbevægelsen sætter sig til forhandlingsbordet, når de bliver indbudt til en trepartsaftale. Men jeg har ikke forstået på LO, at de bakker op omkring Anders Fogh Rasmussens generelle økonomiske politik.«

Stemmen får en snert af kølighed, når han omtaler LO. Der er tale om gamle venner, som har kastet sig i statsministerens favn og hjulpet ham med at få en politisk sejr hjem.

»Men jeg har endnu ikke indtryk af, at LO har tænkt sig at gå i valgkamp for partiet Venstre,« siger han.

Men LO er ikke de eneste, der har bidraget til at gøre opgaven endnu vanskeligere for Socialdemokraterne. I hvert fald i de fleste iagttageres øjne.

Ny politisk situation
I løbet af efteråret 2006 lykkedes det Socialdemokraterne og oppositionen i øvrigt at hale ind på regeringens flertal, men med Ny Alliance på banen er situationen en anden. Partiet har fra start meldt ud, at de er et social-liberalt/borgerligt parti, og at de med overvejende sandsynlighed vil pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister.

»Det er klart, at det har kostet os noget i meningsmålingerne. Men det er for tidligt at vurdere holdbarheden af Ny Alliances projekt. Der kan meget vel ske det, at Anders Fogh Rasmussen mister sit stærkeste våben, som er kontraktpolitikken. Hvis han pludselig skal være afhængig af Ny Alliance, kan han ikke levere den sikre vare længere. Det gør det sværere for ham, når han skal ud og diskutere i en valgkamp,« siger Henrik Sass Larsen.

Også den nye radikale ledelse med Margrethe Vestager i spidsen kan give det socialdemokratiske regeringsalternativ mere opdrift, mener han. Selvom partiet har åbnet for at indgå i en borgerlig konstellation, markedsfører partiet sig nu på en mere klassisk venstreorienteret politik, og den samklang vil gavne begge partier, mener han.

Ulighed i børnehøjde
Og det er ikke en ny borgerlig flertalskombination, der kan bringe Danmark på rette kurs igen, understreger han. Der er behov for Socialdemokraterne, hvis der skal gribes ind mod voksende uligheder i det danske samfund, der ifølge Henrik Sass Larsen bl.a. skabes, fordi der ikke er blevet pillet nævneværdigt ved den negative sociale arv i den nuværende regerings levetid.

Mulighederne for at få en tryg opvækst, et sundt liv og en god skolegang er fortsat ulige fordelt, siger han og nævner partiets forslag til en anbringelsesreform, som et eksempel på, hvordan man kan sætte hurtigere ind over for familier med misbrugsproblemer. Men også når det gælder sundhed, har mange familier behov for en hjælpende hånd.

»Vi har foreslået, at der indføres sund mad i børnehaven og på skolerne. På sundhedsområdet er det ved at gå ravruskende galt, fordi alt for mange unge får usund mad og mangler motion. I stedet for at lade det være folks eget problem, kan vi være smarte og forebygge en lang række livsstilssygdomme, som sundhedsvæsenet ellers må reparere på senere,« siger han.

Alle skal have mulighed for at komme på banen, så godt de kan. Vi skal ikke tilbage til 80erne og 90erne, hvor alt for mange blev parkeret på offentlige overførsler som kontanthjælp og førtidspension, mener han.

»I dag er der overskud til at forebygge i stedet for først at helbrede folk, når det er gået galt. Det gælder både på socialområdet og i forhold til sundhed. Der er råderum og ressourcer i samfundet til at gøre noget for at vende de negative spiraler, som stadig eksisterer. Det bør være fremtidens store projekt.«

Folkeskolen i problemer
Selvom mange økonomer mener, at det stærkeste våben mod øget ulighed ville være et indgreb mod friværdiernes himmelflugt på boligmarkedet, bliver det dog ikke dér, der skal gribes ind.

»Det hænger jo sammen med, hvordan man i sin tid har indrettet skattesystemet. Det er ikke et system, som vi går ind og ændrer på, for det har boligejerne sat sig efter. Hvis man for alvor vil gøre noget effektivt på boligmarkedet, så skal man øge udbuddet af boliger. Vi har foreslået, at der bliver bygget langt flere boliger også omkring storbyerne,« siger Henrik Sass Larsen.

Han mener sagtens, at der kan være behov for en ny regering og en ny politik midt i en buldrende højkonjunktur. I gode tider opstår nye udfordringer, og de sværeste samfundsproblemer kan ikke længere skubbes ned på»to-do-listen«. Et problem er, at fællesskabet omkring en af de vigtigste samfundsinstitutioner folkeskolen er ved at skride.

»Kvaliteten af den danske folkeskoles ydelser har fået folk til at fravælge den. Det kan være de fysiske rammer, at undervisningen ikke er god nok, eller at man på nogle skoler har store problemer i forhold til integration. Det er et kæmpe problem, at man ikke gør noget for at forhindre, at så mange børn siver over til privatskolerne,« siger Henrik Sass Larsen.

»Når krisebevidstheden forsvinder, så skal der findes nogle nye fælles projekter, der får samfundet til at hænge sammen. Der skal skabes en kontrakt med den hårdtarbejdende dansker, som betaler meget i skat, så han eller hun er med på, hvad det er for et velfærdssamfund, vi har. At det er nu, vi har overskud til at investere i dem, der blev efterladt på reservebænken.«

Nu er Køge-villaen sat til salg, men det er Henrik Sass Larsens holdninger ikke.