På et afgørende område har Kina verden i sin hule hånd

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over de største historier fra ind- og udland – der dag både dækker Rusland, Kina, Skodsborg, Fyn og Slotsholmen.

Kina står for produktionen af 85 til 90 procent af verdens produktion af sjældne jordarter, der er nøglekomponenter i en uendelig række af produkter. AP/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til denne sidste julilørdags overblik.

I dag skal det handle om kinesisk monopoldannelse, om russisk selvsikkerhed, om københavnske bandemedlemmer på Fyn og om et specielt interview med Flemming Østergaard.

Men vi starter ved Venstre, der vil slå et slag for retssikkerheden.

God læselyst.

Venstre er klar til at svække retssikkerheden for at nedbringe ventetid

Ofre, forbrydere og vidner venter længere og længere tid på at komme i retten.

Fra 2012 til 2021 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesager ved byretter steget fra 4,4 til otte måneder. For domsmandssager er ventetiden i samme periode steget fra 4,2 til 7,3 måneder.

Forud for den kommende flerårsaftale om domstolenes økonomi melder Venstre sig klar til et opgør med de stigende sagsbehandlingstider.

I en kronik på avisforsiden af Jyllands-Posten præsenterer partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen, 18 bud på, hvordan sagsbehandlingstiden kan forkortes.

Ifølge ham er det blandt andet nødvendigt at forenkle retsplejeloven.

»Har vi 99,9 procent retssikkerhed i Danmark i dag, er det muligt, at vi bliver nødsaget til at operere med 99,7 procent, hvis vi skal have ventetiden ned,« siger retsordføreren.

Mens justitsminister Mattias Tesfaye (S) ikke er afvisende, tøver Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg. Han er uenig i, at Venstres forslag kun vil rykke en anelse på retssikkerheden. Samtidig tror han ikke på, at det er nok til at løse retssystemets udfordringer.

Artiklen kan læses her.

19 økonomer sår tvivl om russisk selvsikkerhed

De russiske magthavere har haft succes med at sælge historien om, at Vestens sanktioner er nærmest nytteløse. Nu har en gruppe førende vestlige økonomer for første gang boret i den påstand.

De i alt 19 forskere sammenholder den russiske regerings officielle tal med data fra brancheorganisationer og investeringsbanker, statistik for godstransport og havne, forbrugerdata, statistik fra Ruslands handelspartnere og meget andet.

Og i deres rapport viser de, at de russiske myndigheders selvsikre meldinger mest af alt er blændværk, skriver Berlingske.

Eksempelvis fremgik det af de officielle russiske tal i juni, at landets olie- og gasindtægter i år ventes at »overgå 2021 med mere end en femtedel«.

Den forventning byggede dog – kunne forskerne vise – på fremskrivninger af tal fra marts, da krigen kun var få uger gammel. Og siden har nye data vist den stik modsatte tendens – at Ruslands indtægter fra olie og gas tværtimod faldt med mere end 50 procent i maj sammenholdt med den foregående måned.

Og det er bare en af de – for Kreml – nedslående konklusioner i rapporten. Resten kan du læse om her.

Kinesisk »kvælertag« skaber utryghed om fremtidens forsyningssikkerhed og grøn omstilling

En lang række sjældne jordarter er nøglekomponenter i teknologier, der spænder fra den medicinske verden til missilsystemer, mobiltelefoner og nødvendige komponenter til den grønne omstilling såsom batterier til elbiler.

I 2010 sad Kina på 97 procent af klodens produktion af sjældne jordarter. I dag skønnes de at stå for lidt mindre, omkring 85-90 procent, men det ændrer ikke et hak ved, at kineserne sidder med magten til at skubbe snart sagt hele verden ud i en alvorlig forsyningskrise og sætte den grønne omstilling på standby.

Det skriver Weekendavisen.

Avisen taler med den græskfødte politolog Sophia Kalantzakos fra New York University, der er forfatter til flere bøger om klima, ressourcer og global politik, heriblandt bogen »China and the Geopolitics of Rare Earths« fra 2018.

»Jeg spurgte i min bog, hvordan store industrimagter i Vesten kunne tillade en opstigende global konkurrent som Kina at have et kvælertag på den næste generation af råvarer og hele den forsyningskæde, der knytter sig til dem. Jeg argumenterede for, at vi var nødt til at være mere fremsynede og bedre til at planlægge forud,« siger hun til Weekendavisen.

Du kan læse hele historien her.

Gadebander fra Sverige og København blander sig i blodig konflikt på Fyn

I Odense raser der lige nu en blodig konflikt mellem to af byens gadebander. Nu har de stridende parter fået opbakning fra nogle af de mest berygtede gadebander fra København.

Politiet vurderer, at den odenseanske gadebande NBV (Nyborgvej) i øjeblikket er part i den ene af de to aktive konflikter i det danske rocker- og bandemiljø. Det fremgår af et konfliktnotat udarbejdet af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som Berlingske har fået aktindsigt i.

Den anden part i konflikten er 9hunna, der holder til i Vollsmosekvarteret. Konflikten er særdeles blodig og har blandt andet kostet 31-årige Abdinur Mohamed Ismail livet, da han tilfældigvis blev fanget i en skudduel i 2020. Og den væbnede konflikt har fortsat lige siden.

Og nu tyder noget på, at de stridende parter får hjælp fra både København og Sverige.

I lørdags kunne Fyens Stiftstidende nemlig fortælle, at 9hunna har indgået et partnerskab med sjællandske medlemmer af den forbudte bande Loyal to Familia (LTF) og den danske afdeling af den berygtede svenske bande Dödspatrullen.

Dermed har begge parter nu opbakning fra bander med tilknytning til det Københavnske miljø, da NBV har en alliance med NNV-banden fra Nørrebro og Nordvestkvarteret. Det er samme voldsparate gruppe, der i december var en del af en voldsom konflikt i København, der kostede fire mennesker livet. Læs mere om bandekonflikten her.

Samtalen med Don Ø tog mange drejninger, da Berlingske besøgte ham i Skodsborg

Berlingskes journalist tog til Skodsborg for at interviewe Don Ø om hans livs værste dag.

Interviewet med Flemming Østergaard, som han retteligt hedder, og som i en årrække nærmest var lig med fodboldklubben FC København, skulle kickstarte en sommerserie, hvor avisen taler med danskere i toppen af dansk erhvervsliv om deres værste dag i karrieren, og hvad de har lært af den.

Og på mange måder endte det tre timer lange besøg hos Østergaard med at være en for journalisten atypisk oplevelse. Der er da heller ikke andre journalister, der nogensinde – ifølge Østergaard – har besøgt hans private hjem.

For det, det skulle handle om, endte med at fylde meget lidt.

I stedet for svar gav de knap tre timer i Don Øs selskab Berlingskes journalist mest af alt »en følelse af at være til bryllup hos en fjern slægtning, hvor man lytter til en bordherres fortællinger fra et langt liv«.

»De oplevelser, jeg har haft, er så groteske, at selv du vil tvivle på, om det er sandt, og det forstår jeg godt, men det er sandt,« siger Flemming Østergaard ad flere omgange.

Mere vil vi ikke afsløre her, udover at dagen startede med en e-mail fra Østergaard med teksten:

»Husk badetøj

Andet er der ikke tilbage at sige end god lørdag.