På det jævne, på det jævne ...

Der er blevet færre dygtige elever i de danske skoler. Det er ikke sejt, lyder det fra elevernes formand. Samtidig viser PISA-undersøgelsen, at eleverne ikke er vedholdende og giver lettere op.

PISA retter blandt andet søgelyset mod eleverne selv for at skabe bedre resultater. Eller måske rettere mod den opdragelse, de har fået af deres forældre? Eleverne forstyrres således ofte af støj og uro i undervisningen, og læreren må vente lang tid, før der er ro til at undervise. Begge forhold spiller ind på elevernes faglige niveau, men det hører dog med til billedet, at færre elever betegner uroen som et problem i dag, end de har gjort tidligere. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEFF PACHOUD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var lidt ligesom, hvis Real Madrid missede kvalifikationen til Champions League og røg i Europa League i stedet for.

Ikke godt nok. Havde forventet mere. En trænerfyring synes uundgåelig.

»Det kan aldrig blive en ambition at blive liggende lunt i midten,« som undervisningsminister Christine Antorini (S) udtrykker det.

OECDs PISA-undersøgelse fra 2012 blev ikke det tigerspring op ad ranglisterne, som den danske offentlighed efterhånden har ventet en del år på. Vi ligger på niveau med den seneste undersøgelse i 2009, og vi er temmelig gennemsnitlige. Ikke rigtig dårlige. Ikke rigtig gode.

Selv om udviklingen i Danmark ikke er alarmerende i samme grad som de styrtdykkende svenske PISA-resultater, giver undersøgelsen alligevel anledning til røde streger i kladdehæftet herhjemme. For vi mangler dygtige elever i de danske klasseværelser, og der bliver længere og længere imellem dem, der er. På knap ti år er antallet af meget dygtige matematikere blandt 15-årige danske skolebørn således faldet fra knap 16 procent til ti procent.

»Talentarbejdet har aldrig interesseret os særligt meget, vi har aldrig sat os mål for det, og vi har ikke vidst, hvordan man gjorde,« siger Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol og var formand for VK-regeringens talentarbejdsgruppe i 2011.

Årsagen er, mener Stefan Hermann, at vi herhjemme stadig bærer et traume efter tidligere tiders autoritære skole.

»Dansk uddannelseskultur og pædagogisk kultur har i dag fundet sit leje efter opgøret med Den Sorte Skole. Dengang gjorde vi op med opdeling af elever og den hårde disciplin. Siden da har vi haft det meget vanskeligt med at sætte mål for, hvordan vi stimulerer de dygtigste, de mest talentfulde og de flittigste,« mener han.

Skal stærke og svage deles?

Men hvorfor bliver der år for år færre af de dygtige elever? Forklaringen er ikke ligetil, og der er tilsyneladende ikke noget columbusæg, vi kan anvende til at vende udviklingen i et snuptag.

»De dygtigste elever har ikke fået nok opmærksomhed. Vi har kun ti procent dygtige elever i matematik. Det er problematisk i en tid, hvor vi skal leve af, hvad de dygtigste elever skaber i fremtiden,« siger Niels Egelund, og samme bekymrede røster kommer fra erhvervslivets og industriens organisationer.

STEMMER PISAS BILLEDE AF DEN DANSKE SKOLE MED DIT SYN PÅ SKOLEN? SKRIV DIN MENING TIL BOJ@BERLINGSKE.DK PÅ MAX 500 ANSLAG MED FORNAVN, EFTERNAVN, HJEMBY OG GERNE FOTO. SÅ BRINGER VI UDVALGTE LÆSERKOMMENTARER PÅ B.DK OG I AVISEN.


DESUDEN KAN DU I MORGEN, ONSDAG KL. 12, STILLE SPØRGSMÅL TIL PROFESSOR NIELS EGELUND LIVE HER PÅ B.DK.

Folkeskolereformen, der træder i kraft i sommeren 2014, giver mulighed for, at skolerne i højere grad deler eleverne op i hold efter fagligt niveau. Hvis man ser på de asiatiske lande, der ligger i top i PISA, kunne det umiddelbart se ud som en fornuftig vej at gå, hvis man vil klare sig godt i PISA. Asiaterne har langt flere dygtige elever, end vi har, de har langt færre dårlige, og de er skrappe til at bryde den negative sociale arv. Derovre tester de flittigt eleverne og opdeler dem i stor stil efter fagligt niveau.

Men så nemt er det ikke. I andre lande ser vi en anden udvikling. Polen har for eksempel droppet det meget opdelte skolesystem og har oplevet imponerende fremgang siden, som Niels Egelund forklarer. Samtidig er det vigtigt at huske, at PISA ikke viser årsagssammenhænge, og undersøgelsen kan derfor ikke give præcise forklaringer på, hvorfor nogle lande klarer sig bedre end andre.

Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, peger dog også på eleverne selv, når hun skal forklare, hvorfor de dygtige elever ikke fylder mere i klasseværelserne. Det er ikke sejt at være dygtig i Danmark, men noget, der er for nørder, forklarer hun.

Danske elever giver for let op

Men hvis PISA ikke kan pege på de enkle løsninger, kan man til gengæld trække en masse oplysninger ud af den digre rapport. Vi kan nok en gang læse, at Danmark er det nordiske land, hvor den sociale arv betyder mest for elevernes resultater. Bedre bliver det ikke af, at der er kommet færre mønsterbrydere i de danske skoler siden 2003.

Også PISA retter søgelyset mod eleverne selv – eller måske rettere mod den opdragelse, de har fået af deres forældre? Eleverne forstyrres således ofte af støj og uro i undervisningen, og læreren må vente lang tid, før der er ro til at undervise. Begge forhold spiller ind på elevernes faglige niveau, men det hører dog med til billedet, at færre elever betegner uroen som et problem i dag, end de har gjort tidligere.

Mere alarmerende er det måske, at de danske elever i udpræget grad mangler ihærdighed og vedholdenhed. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet på alle spørgsmål om vedholdenhed. De er f.eks. mindre tilbøjelige til at blive ved med at arbejde på en opgave, til den er perfekt, ligesom de i højere grad giver op, når de støder på problemer. Behøver vi at nævne, at også her ligger eleverne i Sydøstasien i top?PISA har nok engang givet anledning til kritik af de senere års skolepolitik og til kritik af folkeskolen og lærerne. Men hvis eleverne ser ned på de dygtige og ikke selv gider anstrenge sig, når det bliver besværligt, er det måske for nemt bare at skyde på politikerne og lærerne. Vi kan jo begynde med at se på os selv.

STEMMER PISAS BILLEDE AF DEN DANSKE SKOLE MED DIT SYN PÅ SKOLEN? SKRIV DIN MENING TIL BOJ@BERLINGSKE.DK PÅ MAX 500 ANSLAG MED FORNAVN, EFTERNAVN, HJEMBY OG GERNE FOTO. SÅ BRINGER VI UDVALGTE LÆSERKOMMENTARER PÅ B.DK OG I AVISEN.


DESUDEN KAN DU I MORGEN, ONSDAG KL. 12, STILLE SPØRGSMÅL TIL PROFESSOR NIELS EGELUND LIVE HER PÅ B.DK.