På besøg hos de »dumme og dovne« studerende

Lektorer på de danske universiteter har den seneste uge udtrykt deres utilfredshed med de danske »dumme og dovne« studerende. På en regnvåd påskeferiedag er Berlingske taget ud for at høre, hvor de studerende står i den debat.

Foto: Kasper Palsnov

Måske er overskriften på denne artikel i virkeligheden lidt misvisende. For man kan nok ikke forvente at møde de »dovne og dumme studerende« - for at bruge lektor Steen Laugesen Hansens beskrivelse - når man tager på uanmeldt besøg på Københavns Universitet midt i påskeferien. Den første studerende, Berlingske møder på statskundskabernes bibliotek, bekræfter forventningen.

»Det er ikke noget, vi bekymrer os om her på statskundskab,« siger Ida Grevlund, da hun bliver forelagt Berlingskes undersøgelse om, at 10 pct, ifølge landets lektorer, ikke er egnede til universitetet.

»Hvis folk på statskundskab ikke lige har læst til en forelæsning, tror jeg, det har noget at gøre med, at man har brugt tid på studiejob eller frivilligt arbejde. Det har intet med dovenhed eller dumhed at gøre,« siger hun og nipper til et glas champagne, hvis tilstedeværelse på bibliotekets gange retfærdiggøres af hendes netop afleverede speciale.

Tung bagi

Måske er det rigtigt nok, at studier, der har høje adgangskvotienter, i knap så høj grad bærer på de omstridte 10 procent som lektorerne i gennemsnit bekendtgør, er for dårlige til universitetet. Men hvor er de så?

Økonomistudiet krævede i 2014 et gennemsnit på middelkarakteren 6,8, og i kantinen sidder 23-årige økonomistuderende, Christian Sigurd Retoft. Han har dumpet et par eksaminer og indrømmer, at han nok er lidt »tung i røven«.

»Jeg tror, jeg er det, man ville kalde en doven studerende, men jeg har ikke indtryk af, at jeg er uegnet. Jeg tror heller ikke, mine medstuderende har et problem med mig. Den eneste, jeg er et problem for, er nok universitetets kassebeholdning,« siger han med et smil.

Universiteternes taxameterordning, som belønner universiteterne, når de får elever hurtigere igennem uddannelsen, har også tidligere været i skudlinjen. Og Berlingskes undersøgelse viste da også, at omkring en tredjedel af lektorerne har sænket niveauet for at imødegå de studerendes niveau.

Det kan Christian Sigurd Retoft nikke genkendende til.

»Vi fik sat niveauet ned i makroøkonomi. Gennemsnittet til eksaminen lå på 2,7, og det skulle gerne ligge på 4. Der var så mange, der dumpede, at professoren gjorde eksaminen lettere, samtidig med at alle fik et ekstra forsøg,« siger han og kommer selv med et bud på, hvorfor den praksis er blevet mere normal.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at der er mange flere, som vil på universitetet. Men måske skulle mange have lavet noget andet.«

Ikke nødvendigt at læse

I Københavns nyeste universitetsbygning på Amager sidder en gruppe kommende jordbrugsøkonomer. De læser over 40 timer om ugen, og der er ingenting, der hedder påskeferie her.

De er overraskede over, hvor mange lektorer, der har sænket barren på grund af de studerendes niveau.

»Hold da op. En tredjedel er faktisk meget,« udbryder Sarah Dolmer, men efter en længere diskussion med sine kvindelige medstuderende, kommer de frem til en, for nogen, overraskende konklusion.

»På vores uddannelse er det faktisk næsten ikke nødvendigt at læse. Vi har over 20 timers undervisning om ugen, så selvfølgelig er det individuelt fra studie til studie, hvor meget man skal læse, men man er nødt til at lægge sin livsstil om, når man begynder på universitetet. Man er nødt til at begynde at læse og tage det seriøst,« siger Sarah Dolmer.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Samme indstilling findes faktisk mange steder på de svungne trappegange og i de brede haller på fakultetet. Måske på grund af påskeferien, måske på grund af, at de sagnomspundne dumme og dovne studerende bare ikke deltager i studielivet.

Film- og medievidenskabsstuderende, Josephine Ahm mener, at det er hele systemet, den er gal med.

»Det er jo gratis at gå på universitetet i Danmark, og det betyder, at man faktisk kan gennemføre på et meget lavt niveau. Og hvis de, som har den attitude, også bliver tilgodeset på universitetet, så betyder det jo, at det generelle niveau bliver sænket, hvis alle skal igennem,« siger hun.

Hvis skyld er det?

»Jeg ser det ikke som de studerendes skyld. Det er hele systemet, som er begyndt at have en stor svaghed.«

Se dette tv-indslag om de studerendes holdning til debatten.