På andres bekostning

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens forbrug af andres penge er midt i EP-valgkampen igen blevet landets varmeste samtaleemne, og selv om han heller ikke denne gang lod bunkevis af bilag fælde sig, er frygten i partiet, at en ny bilagssag kan koste nøglerne til Statsministeriet.

Foto: Mads Nissen

De mærker det, de folkevalgte Venstre-folk ude i Løkkeland. Formandens seneste bilagssag rammer hårdere end de foregående. Måske fordi der netop har været flere før, men nok nærmere fordi sagen strider mod kernen i Venstre-ånden. At lade partiet betale for tøj og sko for mere end 150.000 kroner og en familietur til Mallorca – det har ikke meget med Venstres grundlæggende tanker om mådehold og at lade enhver betale sit at gøre, lyder den gentagne og usædvanligt udtalte kritik fra skuffede partimedlemmer og venstrevælgere.

For hvis dømmekraft og troværdighed er blandt de vigtigste dele af en partileders politiske kapital, har Lars Løkke Rasmussen med striben af bilagssager nu både tømt kontoen og overtrukket kassekreditten i vælgernes øjne. Det synes 67-årige erhvervsleder Erik Weidinger. Han kalder sig selv »en sikker borgerlig stemme i 50 år«. Men ikke længere.

»Jeg havde dog aldrig drømt om, at jeg skulle stemme på Socialdemokratiet. Men hvis der var valg i morgen, så ville jeg stemme på Helle Thorning eller helt lade være med at stemme. Så galt er det gået,« siger direktør Erik Weidinger, der er anden generation i den familieejede virksomhed Weidinger Glas i Herlev.

Og det tidligere årelange Venstre-medlem er ikke sen til at understrege, at grunden først og fremmest er partiformanden Lars Løkke Rasmussen.

»Han skal ikke være statsminister for mig. Jeg vil ikke lægge min stemme i en borgerlig lejr, hvor man peger på Lars Løkke, for han er utroværdig. Der er for meget smuds og snavs,« siger Erik Weidinger.

Det var fire små, hvide håndskrevne bilag fra modebutikken Zornig trykt i Ekstra Bladet, der fik sagen til at rulle. Venstres partikasse havde øjensynligt betalt tøj, sko og underbukser for 152.000 kroner til deres formand i en periode på ti måneder. Skaden var sket. En ny bilagssag født. Og tre dage – og for Lars Løkke Rasmussens vedkommende en 50 års fødselsdag senere – blev de fire hvide lapper papir så suppleret med to nye. Kontingentkroner – omtrent 11.000 af dem – havde angiveligt betalt flyrejser til Mallorca til Løkke Rasmussens kone og søn få dage, efter at Venstre mistede regeringsmagten i september 2011.

»Det er under lavmålet«, lød det fra Venstres tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der med et »Jeg er Venstre« selv tog ordet og rettede et sjældent hårdt angreb mod sin partiformand. Et angreb, »partiets mand« Claus Hjort Frederiksen – der lukkede Løkke Rasmussens seneste to bilagssager – på live-TV forsøgte at returnere med sætninger om, at Birthe Rønn var fra en svunden tid, og Venstre i dag var et »topprofessionelt parti«.

Lige meget hjalp det, og de nye afsløringer fortsatte med at puste til en glødende utilfredshed i V-baglandet, der over weekenden langsomt udviklede sig til små, men synlige flammer. Usædvanligt, for som flere centrale kilder i Venstres top udtrykker det, så plejer Venstre-baglandet i hvert fald at kunne finde ud af at være stille, hvis ikke de kan finde ud af at bakke op. I modsætning til den betændte GGGI-sag og sagerne om dyre hotelregninger fra Løkkes tid i Indenrigs- og Sundhedsministeriet brød frustrerede lokalformænd, borgmestre og byrådsmedlemmer med god partiskik og stilhed i kulissen. Lars Løkke Rasmussen selv forholdt sig tavs, og spekulationerne om V-formandens personlige overvejelser om retræte bredte sig blandt medlemmer i V-toppen. Spørgsmålet om, hvem der skulle lede Venstre efter Løkke, ditto.

Det kom aldrig dertil. I stedet fremrykkede Venstres formand et planlagt forretningsudvalgsmøde til tirsdag den 20. maj. Sagen skulle lukkes – og det inden europaparlamentsvalget. Af frygt for kollaps og et muligt mistillidsvotum gik Løkke Rasmussens tro allierede i krig, lagde følere ud og ringede til kritiske udvalgsmedlemmer. Én for én skulle medlemmerne af forretningsudvalget tages i ed – og intet overlades til tilfældighederne. Således måtte tidligere kritiske røster trække krav om dokumentation tilbage. Forhenværende præsident for Landbrugsraadet og det jyske V-baglands stemme, Peter Gæmelke, som det klareste eksempel. Det vender vi tilbage til.

For i baglandet kan skuffelsen ikke manes i jorden. Selv på Lars Løkke Rasmussens hjemmebane, i den mangeårige hjemkommune Gribskov, har partimedlemmer ifølge Berlingskes oplysninger haft svært ved at genkende partiet – og slet ikke »Lille Lars fra Græsted« – i den verserende bilagssag.

Borgmesteren her er den tidligere privatøkonomiske rådgiver Kim Valentin, og han har også haft svært ved at finde ord til forsvar af sagen. Han understregede i stedet det positive i, at partisekretær Claus Richter har fået rettet op på principperne, så det ikke kan ske igen.

»Jeg kan slet ikke forbinde mig med, at man bruger penge i den størrelsesorden på det, man har brugt det på. Derfor kan jeg godt sætte mig ind i, at det er svært for almindelige medlemmer at se det rimelige i det,« sagde Kim Valentin til Berlingske på dagen, hvor Lars Løkke Rasmussen skulle stå skoleret for partiets 24 personer store forretningsudvalg om sagen.

Og så er vi tilbage til Løkke Rasmussens skæbneaften med forretningsudvalget i tirsdags på Hotel Crowne Plaza. Godt tre en halv time gik med orientering, spørgsmål og svar. Og selv om optakten til seancen i sig selv var dramatisk, var stemningen på mødet – ifølge flere mødedeltagere – tæt på det modsatte. Den ellers tidligere udtalt kritiske Peter Gæmelke kunne lidt over ti om aftenen fortælle den ventende presse, at et enstemmigt forretningsudvalg – ligesom folketingsgruppen – bakkede fuldt op om partiformanden. Drama aflyst. Nu skulle Venstre se fremad og vinde det valg, som Lars Løkke Rasmussen udtrykte det.

Men noget er alligevel forandret. Ifølge Berlingskes oplysninger er der i alle lag af Venstre dyb mistillid til, hvorvidt formanden kan stå distancen frem mod valget. Selv en lille sag om en dyr middag eller en lidt skæv regning kan vælte læsset, vurderer flere Venstre-folk, der nu taler åbent om en situation, hvor Løkke Rasmussen ikke længere er en gevinst for partiet.

Ikke mindst er der risikoen for, at en skattesag kan eksplodere. Mange borgerlige holdt vejret, da Løkke Rasmussen trådte ud fra det berømte aftenmøde i det sorte tårn og kun holdt sig til overordnede termer om, at han skam havde betalt den skat, han skulle.

Direkte adspurgt, om det så betød, at han havde betalt skat af den Mallorca-ferierejse til familien, som flere eksperter klart mener, er skattepligtig, svarede han flere gange udenom.Hvorfor kan du ikke svare på, om du har betalt skat af en ferierejse til din familie?

»Detaljerne i mine skatteforhold er et mellemværende mellem mig og henholdsvis min kone og skattevæsnet.«Jeg tror, du misforstår spørgsmålet. Har du betalt skat af rejsen. Ja eller nej?

»Jeg ved ikke, om der er nogen misforståelse. Det er ligesom jer, der bestemmer, hvad der skal misforstås, og så skal jeg bagefter med omvendt bevisbyrde stå her og vaske mig ren,« sagde Lars Løkke Rasmussen.


 

Men de vævende svar åbnede flere spørgsmål, end de lukkede, og i medierne tonede den ene Venstremand efter den anden frem og bad deres formand om dokumentation. I Lars Løkke Rasmussens egen valgkreds, Køge-kredsen, gik Venstre-byrådsmedlemmet Bo Nygaard Larsen endda så langt, at han dagen efter udvalgsmødet krævede formandens afgang, og samtidig anklagede han partitoppen for »magtarrogance af en anden verden« og Løkke for at svare udenom på relevante spørgsmål i sagen.

Hans tillid til formanden var helt væk, og han var slet ikke overbevist, selv om Lars Løkke Rasmussen gentagne gange har understreget, at han har betalt den skat, han skal, og at der intet mellemværende er mellem ham og Skat.

Nu spurgte Bo Nygaard Larsen højlydt sin partitop: »Hvor dumme tror I egentlig, vi er?«

Bo Nygaard Larsen er langt fra den eneste. En internetmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau viste fredag, at hele 63 procent af de adspurgte ikke har tillid til Lars Løkke Rasmussens forklaring om, at han har betalt den skat, han skal, af det partiindkøbte tøj. Målingen viste samtidig, at kun 19 procent anser Lars Løkke Rasmussen for at være mere troværdig end statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der ellers lige siden valget i 2011 har været ramt af hårde beskyldninger om løftebrud.

Målingen er paradoksal, fordi netop tillid er det kort, som Venstre-toppen selv spiller, mens ledende Venstre-folk slår ring om formanden for at sikre ro i geledderne fra toppen og ned. For V-baglandets ønske om dokumentation og klare svar returneres gang på gang med opfordringer til, at man som Venstre-medlem må og skal have tillid til, at Venstre-formanden fortæller sandheden: At der ikke er noget at komme efter.

Men Venstre-medlemmerne har ikke glemt, hvordan Løkke Rasmussen flere gange tidligere har ændret forklaringer under verserende bilagssager. Som dengang Løkke under GGGI-sagen afviste, at der var blevet udbetalt skattepligtige diæter, hvilket en opringning til GGGI i Seoul to uger senere alligevel afslørede som usand. Diæterne var ikke bare udbetalt, de var givet kontant i hånden til V-formanden på hver eneste rejse.

Penge, som ifølge skatteeksperter skulle have været indberettet til Skat. Løkke forklarede efterfølgende sagen med, at han havde været upræcis i sin første redegørelse, og at hans revisor nu ville undersøge sagen.

Også betalingen af datterens flybillet for 27.000 kroner skabte tvivl om forklaringerne. For mens V-formanden på sit legendarisk lange pressemøde forklarede, at han ikke selv havde betalt billetten, fordi der var sket en fejl, kunne et tidligere bestyrelsesmedlem over for en koreansk avis få måneder senere forklare, at der var tale om en klar aftale mellem GGGI og Løkke Rasmussen.

På bundlinjen står Venstre tilbage med det problem, at de tvivlsomme forklaringer efterhånden har båret brænde til et stort bål for de vælgere, der i dag har svært ved at tro, at V-formanden taler sandt, når han siger, at han har betalt den skat, han skal.

Spørger man Løkke selv, føler han sig forfulgt.

»Dette kommer med stor præcision op til kommunalvalget (GGGI-sagen, red), op til parlamentsvalget eller midt i min fødselsdag. Selv i den amerikanske mafia styrer man uden om højtiderne i familien, og man venter med at foretage henrettelser, til sønnen er konfirmeret. Så jeg er ikke naiv om, hvad der sker,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen tidligere på ugen.

Flere Venstre-folk og medlemmer af partiets forretningsudvalg har da også åbent forsvaret deres formand med, at pressen tegner et karikeret billede, der »slet ikke« stemmer overens med den Lars, som de kender.

Men én stemme har ikke lydt højt nok, påpeger en række kilder. Næstformand Kristian Jensens. Han forholdt sig mere eller mindre tavs indtil i tirsdags. Godt nok havde han – sammen med den stærke Venstre-borgmester i Herning Kommune, Lars Krarup – givet sin opbakning til formanden i lokalavisen Herning Folkeblad mandag, men han havde ikke – som f.eks. Syddanmarks regionsrådsformand Carl Holst (V) – bidraget til den iværksatte baglands-brandslukning. Samtidig er det blevet bemærket, hvordan næstformanden har nøjedes med at udtrykke sin tillid til formanden, men behændigt glider af på spørgsmål om sagens kerne – en ødsel omgang med andre folks penge.

Man lærer af sine fejl, fristes man til at konkludere. For under en af Løkke Rasmussens andre bilagssager tilbage i 2008 gav Kristian Jensen – måske en kende bedrevidende – et grundkursus i, hvor langt man kan gå på andres regning.

»Grundlæggende skal man stille sig to spørgsmål: Hvis det var dine egne penge, ville du så betale for det? Og kan det her holde til at komme på forsiden af Ekstra Bladet? Så er man på den sikre side,« sagde han dengang til Ekstra Bladet.

En bemærkning, der aldrig er blevet glemt i de kredse, som er tættest på formanden.

Historien vil, at når Venstres formand kommer i modvind, bliver der automatisk zoomet ind på den naturlige arvtager. I det her tilfælde altså næstformand »Kristian Kedelig«, som han blev kaldt tilbage i Venstres Ungdom. Og selv om kedelighed eller ordentlighed måske på papiret burde virke tiltrækkende for et parti, hvis formands festligheder gentagne gange har ramt partiet, er der i offentligheden blevet tegnet et billede af, at Kristian Jensen af baglandet er blevet vejet og fundet for let til at kunne tegne partiet og blå blok i en kommende valgkamp.

Flere analytikere har spekuleret i, om det billede er retvisende, eller om det er dukket op for netop at skabe støtte til Løkke Rasmussen i en svær tid. Kristian Jensen er nemlig ellers kendt for netop at være højt værdsat og populær i baglandet. Han plejer et kæmpe netværk i alle afkroge af partiet, for han anser det for en livsforsikring, har kilder ladet forstå. Anderledes isoleret står han dog på Christiansborg, hvor han i Løkkes formandsperiode ikke anses for en del af partiledelsens centrale kerne, som flere af Løkkes tætteste allierede – bl.a. finansordfører Peter Christensen – åbenlyst tilhører.

De næste måneder skal Lars Løkke Rasmussen og resten af Venstre arbejde for at genvinde vælgertækken. Forude ligger forhandlinger om vækstplan og beskæftigelsesreform, og Løkke ventes mere end almindeligt forhandlingsivrig for at vise sit politiske værd. Men selv om prisen for at indgå aftaler med Venstre dermed kan vise sig lavere end normalt, vil regeringen ifølge Berlingskes oplysninger formentlig heller ikke have travlt med at sætte forhandlingerne i skred og dermed redde Løkke ud af medie-suppedasen.

Under Lars Løkke Rasmussens andre bilagssager har Venstres kolleger i den blå blok ofte iagttaget med fryd, hvordan Venstre er dalet lidt i meningsmålingerne, mens de andre blå partier er gået frem, og blokken ikke led synderlig skade.

Denne gang er bekymringen langt større for, at Løkke Rasmussen rent faktisk er i færd med at smide en borgerlig valgsejr over styr.

»Dyret må gerne være såret. Men det skal ikke dø helt,« som en central borgerlig kilde fra et af de andre partier udtrykker det.

For et år siden stod Løkke på toppen af sin popularitetskurve med opbakning fra over 30 procent af vælgerne. I dag er han en langt svagere partileder, taget til nåde af sin egen folketingsgruppe og forretningsudvalg med en bøn om aldrig at sende partiet ud i en lignende situation igen. Allerede nu ser vælgerne ud til at straffe Venstre for de seneste ugers mediestorm, og bliver frafaldet for stort, vil presset på Løkke fra baglandet og den borgerlige blok sandsynligvis vokse. For selv om Løkke har skuffet mere end én gang, så er han lige nu den, de tror på, der kan vinde regeringsmagten ved næste valg.