P-pladser er enten dyre, optagede eller langt væk

Københavnere har fået en ny slags parkeringsproblemer at tumle med i de nye bydele uden gadeparkering.

Anders Lykkegaard Nielsen betaler 14 gange så meget for parkering ved sin bolig i Ørestaden, som en borger på Østerbro betaler for sin beboerlicens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Parkering i storbyer er et klassisk PickTwo-problem. Af tre parametre kan man vælge at optimere to - én ting må altid vælges fra. For parkering står valget imellem pris, tilgængelighed og beliggenhed. Så hvad vil man ofre?

Man kan godt i princippet få billig parkering lige uden for gadedøren i København, men pladsen vil sjældent være tilgængelig. Det kan bilejere på Østerbro bevidne. Her er udstedt langt flere beboerlicenser til parkering, end der er parkeringspladser i området.

»Belægningsprocenten er i nogle bydele over 100 procent, men en beboerlicens er heller ikke en pladsgaranti. Det er en måde at lade de lokale beboere parkere billigere end folk udefra,« siger Jes Øksnebjerg, Centerchef for Center for Parkering i Københavns Kommune.

Man kan sikkert også godt i nærheden af København finde en billig parkeringsplads, der altid er ledig, selvom parkeringsbegrænsningen i stigende grad trækkes med ud i forstæderne. Men en billig og ledig p-plads har de færreste københavnere lige i nærheden.

Medmindre man lige i disse år er så heldig at bo på Islands Brygge, hvor der stadig er langt flere parkeringspladser end beboerlicenser, og hvor prisen for parkering for gæster er så tilpas høj, at bydelen ikke bruges til langtidsparkering.

»Prisen på parkering har en direkte indflydelse på folks motivation til at bruge bus og tog i stedet for bil. Prisstigninger virker, hvis man vil skaffe flere p-pladser.  Men man kan også skrue for meget op. En overgang havde vi så høje priser i Rød Zone, at erhvervslivet klagede over, at der ikke kom kunder i butikkerne. Der var masser af plads i gaderne, men balancen var ikke i orden, så vi justerede prisen ned igen,« siger Jes Øksnebjerg.

Det er mange år siden, og timeprisen for parkering uden beboerlicens i Rød Zone har siden 2013 været 30 kroner.

Den tredje mulighed er at glemme prisen og få sig en parkeringsplads lige i nærheden, der altid er ledig. Men så er den virkelig heller ikke billig: København lå langt under verdens dyreste parkeringsby London, men dog som en pæn nummer 15 i en undersøgelse af parkeringspriser i storbyer over hele verden, udført af ejendomsmæglerkæden Colliers i 2011.  En unummereret plads i et p-hus i det indre København koster i dag tæt på 2.000 kroner om måneden.

Så dyrt er p-huset trods alt ikke i Ørestad Syd, hvor Anders Lykkegaard Nielsen i dagens Berlingske kan fortælle, at han må betale 715 kroner om måneden for at kunne parkere familiens bil. Det samme som andre københavnere betaler for parkering på et helt år.

Teknikborgmester Morten Kabell (EL) svarer på Anders Lykkegaards kritik, at grundpriserne i Ørestaden er billigere på grundd af den manglende gadeparkering, og at Lykkegaard trods alt er sikret en plads i et overdækket p-hus.

Men Lykkegaard har ikke som andre københavnere et valg -  ikke engang et PickTwo-dilemma. Han kan ikke vælge den billigere, men også mere usikre gadeparkering, som beboere på brokvartererne kan. For Ørestad Syd og Ørestad City er anlagt uden kommunal gadeparkering, ligesom den nye bydel i Nordhavn bliver det.

I den lidt ældre, men dog stadig nye bydel Ørestad Nord er der en smule gadeparkering, men også her har beboerne parkeringsproblemer, der ikke minder om resten af byens. Her er ikke et fælles - og dyrt - P-hus som i Ørestad Syd og City. De enkelte bygherrer i bydelen er påplagt af kommunen at anlægge parkeringspladser svarende til det antal kvadratmeter, de ønsker at opføre. Det betyder, at parkeringsanlæggene ikke alene er private. Betalingen er forskellig og p-tilladelser kan ikke umiddelbart kombineres.

»Det er fair nok, at det er dyrt at parkere, når man bor i en storby - det koster jo penge at anlægge parkeringspladser. Men i resten af byen betales det over skatterne, eller også er der helt frit spil for prisdannelse for private virksomheder,« siger Kasper Dahl, der har boet i andelsboligforeningen Universitetshaven i Ørestad Nord, siden den blev bygget i 2007.

Han betaler 750 kroner om måneden for en adgang til ejendommens parkeringskælder. Andre ejendomme i kvarteret tilbyder, at man køber sin egen p-plads for 130.000 kroner, mens det i nabobyggeriet er gratis for beboerne at parkere. For alle beboere i Ørestad Nord gælder, at det kniber med gæsteparkeringen på grund af det meget lave antal kommunale gadepladser.

»Jeg kan i weekenden og om aftenerne stå ved mit vindue og se ned på hundredvis af ledige parkeringspladser, der ikke udnyttes, fordi pladserne tilhører en erhvervsdrivende og medarbejderne er kørt hjem for i dag. Og de kan så om dagen stå og se på alle de ledige p-pladser, som kun beboerne må bruge,« siger Kasper Dahl.

Det kan virke paradoksalt, at beboerlicenserne til 720 kroner om året i dag fremhæves som en billig mulighed for parkering. Da prisen i 2010 blev hævet fra 195 kroner til 690 kroner, blev ordet billig ikke brugt ret meget i kritkken af den voldssomme prisstigning.

På Frederiksberg koster det kun 150 kroner om året at parkere som beboer, og hvis man arbejder i området, kan man få en parkeringslicens for 400 kroner om året. Det er stadig gratis at parkere i de første to timer på Frederiksberg ifølge parkeringsforliget fra i sommer, som skulle dæmme op for parkeringstrængende københavnere og pendlere, der strømmer ind over kommunegrænsen for at parkere under mere gunstige vilkår.

Helt gratis parkering findes ikke. Det er indlysende, at al den tid, man bruger på at køre rundt og lede efter en P-plads, kunne bruges mere produktivt. Og selv hvis tiden bruges til rekreation, kan de fleste nok godt finde på bedre måder at slappe af.

Men den amerikansk byplanekspert, professor Donald Shoup, som har skrevet bogen »The High Cost of Free Parking«, forklarede det sidste år i en podcast på Freakonomics.com:

»Alle elsker gratis parkering. Men bare fordi bilisten ikke betaler for parkering, betyder det ikke at udgiften forsvinder. Hvis du ikke selv betaler for parkering af din bil, gør nogen andre det. Og de andre er alle os andre. Vi betaler for gratis parkering gennem højere priser på de varer, vi køber på steder, der har fri parkering. Vi betaler for parkering som beboere når vi får parkeringen med i huslejen. Vi betaler som skatteydere. Og tiltagende tror jeg også vi kommer til at betale for det i form af den miljømæssige skadevirkning.«