Özlem Cekic om kritik af børnehistorie: »Man skal være en fladpande for ikke at forstå, at der er forskel«

Forfatteren Özlem Cekic er havnet i et stormvejr af kritik, efter hun har skrevet en historie til skolebørn med formålet at skabe en dialog om religiøs omskæring. Men kritikerne misser pointen, mener hun, og reaktionerne har været »voldsomme«.

Özlem Cekic modtager hård kritik for sin historie om pigen, Ayse, hvis lillebror skal omskæres. Selv mener hun ikke, at hun hverken tager parti, eller at historien er unuanceret, men blandt kritikerne siges netop det. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Ayses mor skal føde, og Ayse glæder sig mægtigt til at være storesøster til en lillebror.

Ayse er en opdigtet pige, som går i skole i Danmark og er hovedpersonen i en historie skrevet af forfatter Özlem Cekic. Cekic bliver nu bliver kritiseret massivt for fortællingen, som indgår i bogen »LæseRaketten«, der i denne uge udgives til skoleelever i hele rigsfællesskabet.

Årsagen er, at Ayses familie er muslimer, og at lillebroren derfor skal omskæres. Med omskæringen følger en fest, hvilket bliver afsæt for en historie, hvor ikke alle af Ayses venner er enige i, at omskæringer er en god ting.

Historien er selv blevet afsæt for debatten om omskæringer i Danmark, og Özlem Cekic bliver kritiseret af både Dansk Folkeparti, som mener, at historien bør trækkes tilbage, læger, som er imod omskæring, og foreningen Intact Denmark, der er en organisation imod omskæring af børn.

Men ifølge Özlem Cekic selv har kritikerne misset pointen.

Er du overrasket over den kritik, historien har fået?

»Både og. Hver femte år blander jeg mig i denne debat, og hver gang er reaktionerne meget voldsomme. Jeg er meget overrasket over, at der er så mange mennesker, der kan være med til at lukke ned for debatten,« fortæller hun og siger:

»Samtidig kender jeg debatten, og derfor bliver jeg endnu engang bekræftet om, at vi skal kunne tale om det, der er svært. Sådan er det i et demokrati, hvor man taler om tingene, og så må de bedste argumenter vinde. Man bliver ikke klogere, når folk siger, at det er lemlæstelse, eller når andre siger, at det er muslim-bashing.«

Børn skal tale sammen

»Mit mål har været tale til børnene, og at få børnene til at tale om det sammen. Så håber jeg bare, at børnene er bedre til at tale om det, end de voksne er,« siger Özlem Cekic.

»I folkeskolen i Danmark er stort set alle drenge med muslimsk og jødisk baggrund omskåret. Jeg forholder mig ikke til debatten om forbud eller ej, men jeg forholder mig til, at når muslimske drenge står under bruseren efter gymnastik, så har de en krop, der ser anderledes ud. Jeg vil gerne give lærerne et redskab til at snakke om det, så det ikke bliver dæmoniserende.«

Historien bliver kaldt belærende og bliver kritiseret for at sidestille omstilling med dåb, hvad mener du om det?

»Jeg tror, at der er mange, der ikke har læst historien. I historien understreger jeg, at begge er religiøse traditioner, men at handlingen er anderledes. Traditionerne kan godt sammenlignes, men ikke handlingen.«

Betyder det, at du ikke er enig i, at omskæring bliver sidestillet med dåb?

»Jeg nævner kun handlingen. Jeg har spurgt nogle præster, om man kan sidestille traditionerne, og de har sagt ja. Men det er vigtigt, at understrege, ligesom jeg gør i historien, at der er en forskel på handlingerne,« siger hun og fastslår:

»Man skal være en fladpande for ikke at forstå, at der er en forskel på handlingerne.«

Så du synes ikke, at du trivialiserer omskæring?

»Det tager jeg slet ikke stilling til. Der er nogle, der synes, at omskæring er det mærkeligste i verden, der er andre, der synes, at det er det mest normale. Men imellem de to verdener står børnene, og de børn bliver jeg nødt til at få til at diskutere de her emner. De børnebøger, jeg skriver, har aldrig handlet om piger, der rider på ponyer. De har handlet om både social kontrol, tørklæder og forholdet mellem jøder og muslimer.«

»Det er jo ikke en ph.d.-afhandling, jeg har lavet. Det er en børnehistorie i børnesprog, i børneniveau.«

Synes du, at kritikken er rettet mod dig som person?

»Jeg er ikke så optaget af, om det bliver til et spørgsmål om min person. Jeg håber, at folk vil gå efter bolden i stedet for manden.«

Lægger historien om Ayse op til, at man kan være uenig?

»Ja, for den ender jo ikke med, at Louise, der er imod omskæring, synes at omskæringer er fantastiske. Hun er stadig uenig i omskæring, men det med, at hun tager til festen alligevel, og at man godt kan være venner alligevel.«