Knivskarp og knalddygtig. God formidler med et enestående overblik. Grundig som få andre. Hyggelig og altid spændende at lytte til. Der er meget godt at sige om overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, København, der fylder 60 år i morgen.
Det er siden 2010, at Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har været formand for Det Økonomiske Råd og dermed kunnet kalde sig for »overvismand,« som det populært hedder. Det er et bijob, han har ved siden af sit professorat på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor han for tiden underviser i makroøkonomi på anden årsprøve af cand.polit.-studiet og også forsker og vejleder studerende, når de skal skrive store opgaver på den afsluttende del af studiet.
Som vismand har han været med til at udtænke stribevis af ideer til, hvordan vi bedre indretter vores velfærdssamfund. Det er ideer, som har bidraget til debatten og været med til at påvirke beslutningerne mere, end de fleste lige tror. En del er ikke blevet til noget, men rent faktisk var Whitta-Jacobsen i sine første år som vismand med til at udtænke en reform af efterlønnen, som siden er blevet gennemført, stort set som vismændene anbefalede i 2010, hvor de analyserede den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.
Stor opsigt vakte Whitta-Jacobsen også sidste sommer, da han sammen med to kollegaer fra Københavns Universitet regnede sig frem til, at det var billigere at sætte topskatten ned, end tidligere analyser fra eksempelvis Finansministeriet har vist. De tre forskere forsøgte således at tage højde for, at lavere skatter ikke blot får folk til at arbejde mere, men også kan få flere til at lede efter nyt arbejde med en højere løn og produktivitet og dermed bidrage ekstra til statskassen. Men at det ligefrem skulle være gratis at fjerne topskatten, som det blev udlagt flere steder, blev siden trukket i land igen.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er en efterspurgt foredragsholder og har især forsket og undervist i makroøkonomisk teori med særlig vægt på konjunkturcykler og arbejdsmarkedsteori. Han har også beskæftiget sig med økonomisk vækst og omfordeling, økonomiske læreprocesser samt den lidt mere kryptiske spilteori, hvor det undersøges mere teoretisk og matematisk, hvad der er strategisk rigtigt at gøre i forskellige situationer.
I en kort periode i slutningen af 1980’erne flirtede han med journalistik på DR, men vendte hurtigt tilbage til universitetet, hvor han tog en ph.d. i økonomi og siden blev lektor i 1991, før han i 2002 blev professor.
Privat bor den flittige professor i Kartoffelrækkerne på Østerbro. Fritiden tilbringer han helst sammen med hustruen Charlotte, der er praktiserende psykolog, plus de to hjemmeboende børn, en sønd på 21 år og en datter på 18. Familien har sommerhus på Vestsjælland, som benyttes i ferier og på fridage.