Overvældende valgsejr til AfD varsler nye tider i Tyskland: »Vi henter vores land tilbage«
Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Der blev skrevet tysk historie, da det indvandrerkritiske højrefløjsparti Alternative für Deutschland søndag vandt en overvældende og overbevisende stor sejr ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tidligere forsvarschef: Jeg advarede regeringen om, at krigen i Afghanistan var udsigtsløs.
Lige under den pæne forsoning er knivene ved at blive slebet: Liberal Alliance vælger side i blå blok, skriver politisk kommentator Bent Winther.
Kæmpe omvæltning på vej i jobfesten. Det giver en »himmelflugt med mangel på arbejdskraft«.
Le Pen-idé om »hijab-bøder« får kritik fra egne rækker: »Vi skal ikke have et tøjpoliti«.
Han har sat lejligheden til salg og forlader det, han elsker højest. For Kasper Winding er det tid til luftforandring.

Forventningerne til delstatsvalget i Sachsen-Anhalt var høje i Alternative für Deutschland (AfD), det nationalkonservative tyske parti, som alle andre kæmper for at holde uden for indflydelse.