Overvågningsforsker: »Det er velkendt, at netop TV-overvågning er ret nemt at omgå«

Regeringen vil som følge af bandekrig og eksplosioner i København præsentere en »vidtgående« sikkerhedspakke. Blandt initiativerne er mere overvågning og flere kameraer. Men den plan er ikke uden problemer, advarer overvågningsforsker.

For at passe på Danmark efter en sommer med eksplosioner og en verserende bandekrig, lægger regeringen nu op til, at der skal være langt mere overvågning. Billedet her er fra London, hvor overvågningskameraer – CCTV – dækker en stor del af byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leon Neal/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke, fordi det nødvendigvis er forkert, når statsminister Mette Frederiksen (S) i et stort interview med Berlingske foreslår, at flere kameraer og mere overvågning i Danmark vil resultere i mere tryghed og mindre kriminalitet.

Der er bare nogle ting, man skal være opmærksom på, inden man hænger endnu flere overvågningskameraer op i hele Danmark. Det fortæller Anders Albrechtslund, der er lektor, ph.d., forfatter til bogen »Overvågning« og leder af Center for Overvågningsforskning ved Aarhus Universitet.

Først og fremmest henviser han til et internationalt studie, der udkom tidligere på året.

»Resultaterne viser, at overvågningskameraer er forbundet med en signifikant og beskeden nedgang i kriminalitet,« står der i studiets opsummering på første side.

Samtidig siger Albrechtslund dog, at studiet udelukkende kigger på nogle meget specifikke typer kriminalitet i nogle afgrænsede områder. Det er med til at understrege, at overvågning aldrig kan stå som eneste politimæssige indsats.

»Undersøgelsen viser, at det er den snævre og ikke den brede overvågning, der kan have en målbar, forebyggende effekt i forbindelse med for eksempel hærværk på og tyveri af biler,« skriver overvågningsforskeren i en e-mail til Berlingske.

Anders Albrechtslund, leder af Center for Overvågningsforskning

»Det er velkendt, at netop TV-overvågning er ret nemt at omgå med for eksempel masker, tildækning eller anden adfærd, der målrettet ødelægger kameraernes udsyn.«


Nemt at omgå

I interviewet med Berlingske lægger Mette Frederiksen op til »massivt« øget overvågning i Danmark. Regeringen vil præsentere hele sit udspil til en ny sikkerhedspakke torsdag, men blandt tiltagene er, ifølge Mette Frederiksen, at politiet skal kunne pålægge myndigheder at blive overvåget, og at al såvel privat som offentlig overvågning skal noteres i politiets register, POLCAM.

I »ekstraordinære situationer« skal politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) også kunne overtage al overvågning i Danmark, lyder det fra statsministeren, der begrunder behovet for mere overvågning med et ønske om at passe på Danmark. Det følger blandt andet som en konsekvens af sommerens eksplosioner i København og den verserende bandekrig.

Efter terrorangrebet i København i 2015 anslog informationschefen i brancheforeningen Sikkerhedsbranchen, Elisabeth Kierkegaard, over for Danmarks Radio, at der var i omegnen af 600.000 overvågningskameraer i Danmark. Alligevel er det ifølge Anders Albrechtslund svært at sige, hvor meget politiet og PET kan bruge de mange kameraer i en krisesituation. Særligt hvis den gerningsmand, man forsøger at identificere, er tildækket, kan det give problemer.

»Det er velkendt, at netop TV-overvågning er ret nemt at omgå med for eksempel masker, tildækning eller anden adfærd, der målrettet ødelægger kameraernes udsyn. Det er også derfor, at undersøgelser viser, at TV-overvågning er mest brugbar i efterforskning i forbindelse med uoverlagt kriminalitet – altså hvor det ikke er planlagt, men opstår mere eller mindre spontant,« skriver Anders Albrechtslund.

Risikerer misbrug

Med den øgede overvågning følger også en anden risiko. I interviewet med Berlingske bliver Mette Frederiksen spurgt, hvordan man skal sikre, at den øgede overvågning ikke falder i hænderne på de forkerte.

»Der er jo ikke andet at gøre end at passe så godt på materialet, som det overhovedet er muligt, og hele tiden at blive bedre og bedre,« svarer statsministeren.

Ifølge Anders Albrechtslund er der allerede mange eksempler på, at myndigheder er mislykkedes med netop det.

»Storstilet indsamling af data øger selvfølgelig risikoen for, at denne data vil blive misbrugt eller blot blive gjort tilgængelig for de forkerte ved en fejl. Derfor er det meget vigtigt, at regeringen også sætter mange ressourcer af til de myndigheder, der skal varetage overvågningen, så de har tilstrækkelig mulighed for at sikre data,« skriver overvågningsforskeren.