Overvågnings- skandale trækker ind over Norden

Skandalen om amerikansk overvågning har fået vidt forskellige forløb i Norge, Sverige og Danmark. Afsløringen af et dansk-amerikansk overvågningssamarbejde venter lige om hjørnet, varsler manden bag NSA-afsløringerne, journalist Glenn Greenwald.

Den tidligere Guardian-journalisten Glenn Greenwald ses her i Hong Kong tidligere på året, da han mødtes med den flygtede amerikanske whistleblower Edward Snowden og fik adgang til de hemmelige efterretningsdokumenter, som Snowden har lækket. Arkivfoto: Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Norge har Dagbladet bragt én stor afsløring om den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA), men den norske avis er efterfølgende blevet i tvivl om, hvorvidt historien overhovedet er rigtig.

I Sverige har det undersøgende TV-program Uppdrag Granskning de seneste uger taget hul på afsløringerne af den svenske signaltjeneste Försvarets Radioanstalts (FRA) tætte samarbejde med amerikanske NSA. Afsløringer om hacking, adgang til uhyre avancerede søgeprogrammer og svensk spionage mod øst vælter frem.

Og i Danmark, tjaaa, her venter vi stadig. Men ikke desto mindre har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) allerede kastet sig ud i et akrobatisk forsøg på at punktere en potentiel historie om NSA, selv om historien endnu ikke er blevet bragt.

Overvågningsskandalen baseret på whistlebloweren Edward Snowdens lækkede dokumenter har således indtil nu ramt Skandinavien meget forskelligt.

Men de første historier om dansk overvågning foretaget sammen med NSA er lige på trapperne, bebuder journalist Glenn Greenwald. Greenwald har adgang til de tophemmelige dokumenter fra Snowden.

Det er disse dokumenter, som det seneste halve år har fået lup, kikkert og kritisk blik til at rotere rundt mod efterretningstjenesterne selv. Opsigtsvækkende historier om, hvorledes amerikanske NSA og den britiske tjeneste Government Communications Headquarters (GCHQ) systematisk støvsuger nærmest al kommunikation på mobiltelefoner og internet, har sat de magtfulde tjenester under historisk pres.

Greenwald kommer ikke selv til at lægge navn til historierne om Danmark; det har han overladt til sin samarbejdspartner, dokumentaristen Laura Poitras, som er bosat i Berlin. Men historierne vil snart blive offentliggjort, indskyder Greenwald.

»Der vil ikke gå lang tid,« siger han.

Et speget forløb

I foråret rejste Poitras og Greenwald til Hong Kong for at møde Edward Snowden og dissekere de hemmelige dokumenter. Snowden har siden fået et års asyl i Rusland.

Glenn Greenwald lagde til gengæld navn til, da norske Dagbladet bragte en stort opsat historie med afsæt i Snowden-dokumenterne, men det endte i et speget forløb. 19. november ryddede Dagbladet forsiden og havde ikke færre end ni sider i avisen om, at NSA på 30 dage havde aflyttet 33 mio. mobilsamtaler i Norge.

Straks efter dementerede chefen for E-tjenesten i Norge, Kjell Grandhagen, historien. De 33 mio. dataregistreringer var indhentet af Norge i andre lande og efterfølgende udvekslet med NSA, og altså ikke NSA, der havde spioneret mod Norge, fastslog Grandhagen. Og så blev man i tvivl på Dagbladet.

De norske journalister var ellers advaret. For både franske og spanske medier havde bragt lignende historier om nøjagtigt det samme overvågningsværktøj kaldet Boundless Informant og ligeledes skrevet historier baseret på indsamlede data i perioden 10. december 2012 til 8. januar 2013. Franske Le Monde skrev om 70 mio. aflyttede opkald i Frankrig, spanske El Mundo, at NSA havde opsnappet 60 mio. spanske opkald i perioden.

Men for første gang i overvågningsskandalen slog NSA for alvor tilbage: Keith B. Alexander, chef for NSA, udtalte, at de europæiske medier havde misforstået Boundless Informant. Det var naturligvis fristende at få den tanke, at den sene og pludselige reaktion fra NSA var ensbetydende med, at myriaden af andre afsløringer, blandt andet systematisk tapning af Google og Facebook, aflytning af den tyske kansler Merkels mobil og aflytning af 35 statsledere, således var god nok.

Men i hvert fald forklarede NSA-chefen, at de omtalte aflytninger fra Boundless Informant handlede om efterretninger, som landene i fællesskab indhentede i tredjelande, for eksempel Afghanistan. Det var ikke NSA, som spionerede mod allierede, understregede Keith B. Alexander.

Måske en forkert historie

I dag ved man stadig ikke, hvad der er op og ned i sagen på norske Dagbladet.

»Vi kan have misforstået dokumenterne. Vi har ikke det fulde billede,« erkender nyhedschef Frode Hansen.

Konfronteret med, at Dagbladet måtte være klar over denne risiko efter NSAs reaktion på de franske og spanske medier, siger Frode Hansen:

»Det kan du sige. Jeg vil ikke gå i detaljer med forløbet. Vi prøvede at få bekræftet så meget som muligt, men vi må erkende, at vi kan have misforstået dokumentet.«

Frode Hansen tilføjer, at den norske efterretningstjeneste blev forelagt historien, men først dementerede den, da den var publiceret. Dagbladet arbejder fortsat med andre historier baseret på Snowdens materiale.

Om det var forløbet i Norge, som herhjemme sendte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i offensiven, skal stå usagt. Men to dage senere forsøgte FE-chef Thomas Ahrenkiel at dementere en lignende historie om Danmark. Men altså inden historien var bragt.

»Jeg kan bestemt ikke afvise, at en tilsvarende historie som i Norge vil kunne komme frem i Danmark,« sagde Ahrenkiel på forsiden af dagbladet Politiken.

»Derfor vil jeg gerne slå fast, at det ikke handler om amerikansk masseovervågning af dansk mobiltelefoni. Der er derimod tale om indhentet telekommunikation, der er foretaget af FE i udlandet, og som derefter deles.«

Greenwald kritisk over for Danmark

I en telefonsamtale fra Rio de Janeiro kalder journalist Glenn Greenwald forløbet i Danmark »meget besynderligt«. Han indikerer samtidig, at de kommende historier om Danmark slet ikke kommer til at handle om det omdiskuterede værktøj Boundless Informant.

»For det første synes jeg, at danskerne skal spørge den danske regering om, hvorfor det først er nu, at de må få noget at vide om overvågning. Hvorfor er det først, når man tror, at der kommer en artikel, at man vil informere sin befolkning. Hvorfor krævede det Edward Snowdens mellemkomst? For det andet er det meget mærkeligt at bestride en historie, som ikke engang er offentliggjort. Der vil komme historier om overvågning foretaget af den danske regering sammen med NSA. Men de har ikke noget at gøre med det, de danske myndigheder gik ud med,« siger Glenn Greenwald.

Manualen til Boundless Informant omtaler det som data indsamlet »mod« et land, og Greenwald fastholder således, at han »præcist har gengivet, hvad der står i NSAs egne dokumenter« om værktøjet.

Journalistens rolle

»Og vi skrev historier om Brasilien og Indien med samme fortolkning. De blev ikke anfægtet. I stedet for nu at sige, at vi læser dokumenterne forkert, må NSA lægge beviset frem. Hvor er beviset for, at disse opkald er rettet mod Afghanistan,« spørger Greenwald.

På spørgsmålet, om det ikke tværtimod er ham som journalist, der skal kunne dokumentere sin påstand, før han skriver artiklerne, svarer Glenn Greenwald:

»Sådan fungerer journalistik ikke. Jeg får disse dokumenter, og de siger noget bestemt. Min rolle er at afdække, hvad dokumenterne beskriver. Jeg forventer jo ikke, at NSA er helt gal på den i tjenestens egen beskrivelse af, hvad den laver.«Men efterretningscheferne gambler vel med deres job, hvis de lyver?

»NSA har løjet gentagne gange. Efterretningstjenesten har for eksempel benægtet over for det amerikanske senat, at man indsamlede millioner af data om amerikanerne. Jeg bliver altid lidt overrasket, når journalister bliver overrasket over, at regeringsmedlemmer lyver. For det er det, de gør. Se for eksempel på Irak-krigen,« siger Greenwald.

Xkeyscore og Winterlight

De seneste to uger er overvågningsskandalen også begyndt at rulle i Sverige.

Først afslørede TV-programmet Uppdrag Granskning, at den svenske efterretningstjeneste FRA i meget tæt samarbejde med amerikanske NSA indhenter særdeles værdifulde informationer til amerikanerne om Rusland, blandt andet om den russiske energisektor.

Senest er det kommet frem, at FRA har adgang til Xkeyscore, et særdeles avanceret personsøgeprogram, ligesom svenskerne via hacking-programmet Winterlight hjælper NSA med at bryde ind i folks computere. Afsløringerne i nabolandet er ekstra betændte, fordi Sverige formelt har erklæret sig neutralt i årtier.

Lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen forsker i overvågning. Han vurderer, at Snowden-dokumenterne tegner et billede af, at efterretningstjenesterne er gået »informationsamok«.

Vi må selv fortolke »ulovlig overvågning«

Voldsomheden af dataindsamlingen er overraskende, fremhæver Lauritsen, som kalder den politiske reaktion i Danmark forudsigelig. Regeringens ministre og regeringspartiernes ordførere har på skift fastslået, at der ikke foregår »ulovlig overvågning« herhjemme.

»Og så må man selv finde ud af, hvad det betyder. Det er problematisk af flere grunde: Borgerne i et demokrati har en legitim grund til at få at vide, hvad der foregår. Og man puster til et paranoia. Tjenesterne har megen information om borgerne, men vi ved ikke, hvordan de bruger den. Nu har vi konstateret massiv overvågning, men vi mangler at se, hvilke konsekvenser den har for almindelige mennesker. Hvem ryger i efterretningstjenesternes net? Vi mangler stadig, at det bliver konkret,« siger Peter Lauritsen.

Danmark er flere gange blevet omtalt i Snowdens dokumenter som en nær partner til NSA, blandt andet i et »fokuseret samarbejde« og alliancen »De ni øjne«.

Journalist Glenn Greenwald vil ikke fortælle, hvad de hemmelige dokumenter fortæller om Danmark.

»Laura Poitras samarbejder med et par danske journalister lige nu. Så det vil være forkert af mig,« siger Greenwald.Men historierne kommer snart?

»Ja.«

Berlingske har sendt flere spørgsmål til Forsvarets Efterretningstjeneste om denne artikel. FE har ikke ønsket at bidrage yderligere.

Da dokumentaristen Laura Poitras gæstede Københavns Universitet i slutningen af november, spurgte Berlingske hende, om hun mener, at medierne eller efterretningscheferne mistolker værktøjet Boundless Informant. Poitras havde »ingen kommentarer«.