Oversete autistiske piger risikerer alvorlige lidelser

Piger med autisme bliver ofte diagnosticeret sent eller slet ikke. Konsekvensen er, at de risikerer at udvikle andre lidelser som depression og spiseforstyrrelser.

Autistiske piger har ofte nogle specifikke interesser, de går utroligt meget op i. Det kan f.eks. være dyr. Ved Pigeprojektet - Værkstedet får de rig mulighed for at pleje deres interesser. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De drikker the og arbejder kreativt med perler og ler, mens de taler om alt mellem himmel jord. Men ofte falder snakken på sygdommen, de alle har tilfælles, nemlig autisme.

På Pigeprojektet - Værkstedet i Aarhus kan teenagepiger med autisme snakke lige ud af posen med ligesindede. Men langt de fleste autistiske piger har ingen steder at gå hen. De står ofte alene med deres sygdom, og den manglende hjælp og støtte kan udvikle sig til andre lidelser som spiseforstyrrelser og depression. Det siger den svenske forsker Svenny Kopp, der er den eneste forsker i Norden, der har undersøgt lidelsen autisme ved piger.

Hun har fundet frem til, at pigerne på baggrund af manglende behandling og hjælp udvikler andre lidelser som angst, depression og spiseforstyrrelser.

- Udover deres autisme lever pigerne ofte med stress, depression og angst, siger Svenny Kopp.

Det er kun indenfor de sidste år, at man er blevet opmærksom på, at piger også kan være autister. Det har altid været tænkt som en drengesygdom, derfor findes der næsten ingen forskning på området. Den forskning, der findes peger på, at der er langt flere piger med autisme, end man før har troet.

Samtidig viser forskningen, at mange piger først får diagnosen i ni-års alderen, hvor drenge oftest bliver diagnosticeret som fire-årige. Og mange får aldrig diagnosen, selvom symptomerne er der.

Søren Glistrup, psykolog ved børnepsykiatrisk afdeling på Kolding Sygehus, er enig i med den svenske forsker i, at det kan resulterer i andre alvorlige problemer for autist-pigerne.

- Pigerne er i stor risiko for at udvikle andre lidelser, fordi de ikke får den nødvendige hjælp, og jo længere tid de går med det, jo sværere kan det blive at behandle, siger han.

Nyt projekt for autistiske piger

For godt seks måneder siden slog et nyt projekt for piger med autisme dørene op for første gang. Pigeprojektet - Værkstedet, som det hedder, ligger i Aarhus, og netop i dag modtager de en check på 400.000 kroner af TrygFonden i overværelse af Prinsesse Marie, som er protektor for Landsforeningen Autisme.

Værkstedet har til mål at give teenagepiger med autisme et sted at mødes med ligesindede, hvor de kan snakke lige ud af posen om deres sygdom, og hvad der ellers fylder i deres verden. Pigerne mødes hver onsdag aften og arbejder med ler, perler og andre kreative ting.

- De er nogle meget ensomme piger, der har store problemer med det sociale. Det er derfor vigtigt, at der findes et tilbud til dem, siger Heidi Pernille Thamestrup, projektleder for Pigeprojektet - Værkstedet.

Indsamler viden om pigeautisme

Et andet fokusområde for Pigeprojektet - Værkstedet er at samle viden ind om autistiske piger. Samtlige af de frivillige på Værkstedet er enten psykologi- medicin- eller pædagogstuderende, som tager deres erfaringer fra stedet med i deres fremtidige arbejde.

Samtidig har Værkstedet aftalt med TrygFonden, at der skrives en rapport hver aften, personalet har været sammen med pigerne. Rapporterne skal fungere som en slags vidensdatabase på området.

Viden er nøglen til problemet

Netop mere viden og forskning på området er ifølge både Svenny Kopp og Søren Glistrup løsningen på problemet.

- Vi skal som fagfolk blive bedre til at lytte til forældrene og deres observationer, når de kommer ind med pigerne. Derudover skal vi nok sænke tærskelen for, hvornår vi får tanken om, at en pige kan have autisme og henviser hende til nærmere udredning, siger Søren Glistrup.

- Det er utroligt vigtigt, at der bliver forsket mere på området, og så skal vi dele den viden vi har, så psykologer og psykiatere genkender symptomerne i pigerne, når de ser dem, siger Svenny Kopp.