Overset kræft giver kæmpeerstatning til patienter

De senere år er der udbetalt 400 mio. kroner i erstatning til patienter for oversete kræftdiagnoser.

Glenn Grøhn Nielsen på 29 år havde stærke smerter i bækkenet og maven i halvandet år, før han endelig fik sin egen læge til at indse, at der var noget meget mere alvorligt end blærebetændelse galt med ham. I dag har han fået fjernet en enorm kræftknude og er i bedring. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Hundredvis af danske patienter har de senere år fået tilkendt store erstatninger på mellem en halv og en hel mio. kroner, fordi de er kommet til skade, efter at læger har overset, at de havde en kræftsygdom. I en række situationer har de oversete diagnoser ligefrem ført til dødsfald.

Mange af sagerne vedrører praktiserende læger, som har overset kræft hos deres patienter, men der er også en del sager fra sygehusene. Det fremgår af et notat fra Patienterstatningen, der viser, at der siden 2007 har været i alt 665 sager, hvor patienter eller deres pårørende har fået erstatning som følge af »oversete cancere«.

»Hvis man for eksempel har fået en forringet overlevelsesprognose eller skal igennem en mere omfattende behandling, fordi kræften blev overset, og behandlingen kom sent i gang, har man krav på erstatning. Og der er ofte tale om store erstatninger, der kan gøre en reel forskel for patientens økonomiske situation,« siger Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast.

Ifølge notatet stammer en stor del af sagerne, 165, fra almen praksis, hvor det er de praktiserende læger, som har overset en kræftdiagnose. En anden stor andel, 154, tegner radiologerne på sygehusene sig for, hvilket selvsagt hænger sammen med, at de sammen med de praktiserende læger er to grupper af specialister, som i vid udstrækning er involveret i diagnosticeringen af patienter med kræftsygdomme.

I 30 tilfælde er det gået så galt, at patienterne efter Patienterstatningens vurdering er døde som følge af den oversete diagnose, og erstatningen derfor er gået til de efterladte. I gennemsnit udløser det en erstatning på cirka 600.000 kroner, når det glipper med diagnosen, og det får helbredsmæssige konsekvenser for patienterne.

Brystkræft blandt de hyppigst oversete

I nogle tilfælde når erstatningen op på én mio. kroner i gennemsnit, primært når det gælder patienter med brystkræft, som ofte er yngre mennesker. Netop brystkræft samt kræft i fordøjelsesorganer og kræft i de mandlige kønsorganer er de kræftformer, der hyppigst overses.

Alt i alt er der siden 2007 udbetalt cirka 400 mio. kroner til patienter på grund af oversete kræftdiagnoser, hvoraf de 100 mio. kroner kan tilskrives almen praksis.

Vurderingen i Patienterstatningen er også, at der er et betydeligt mørketal på området, og at langt flere patienter og pårørende formentlig ville kunne få erstatning.

Opgørelsen kommer, samtidig med at Sundhedsministeriet i en undersøgelse har påvist, at kræftpatienter ofte har haft et meget stort antal kontakter til deres praktiserende læger i tiden op til, at diagnosen stilles. I gennemsnit drejer det sig om 24 kontakter i løbet af to år forud for kræftdiagnosen, hvilket er halavnden gang flere end den øvrige befolkning.

Det medvirker nu til, at der sættes penge af til at styrke de praktiserende lægers faglige kompetencer, så de bliver bedre rustet til at stille en kræftdiagnose. Samtidig øges sygehusenes kapacitet, så flere kræftpatienter kan blive undersøgt og behandlet.

Mistanker bør følges tæt

Ifølge eksperter er det den rigtige vej at gå. Det er således de praktiserende læger, som er de første til at spotte tegn på alvorlig sygdom hos rigtigt mange danskere. Ifølge tal fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet er der dagligt cirka 500 danskere, der får stillet en diagnose om alvorlig sygdom på baggrund af en mistanke, som en praktiserende læge har haft om, at der er noget galt.

Men man kan også se, at det kun er i halvdelen af tilfældene, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, at lægen den samme dag henviser patienten direkte til yderligere undersøgelser. I den anden halvdel af tilfældene praktiserer lægerne såkaldt »watchful waiting«, det vil sige, at man venter og ser tiden an.

»Mange gange er det fornuftigt at gøre, fordi symptomerne ofte går over af sig selv. Men hér er det vigtigt at sørge for, at der hurtigt bliver fulgt op på sagen ved for eksempel at fastsætte en tid ugen efter, så det ikke løber ud i sandet, hvis det nu rent faktisk er noget alvorligt. Derfor er der brug for såvel yderligere forskning om gode udredningsmetoder som efteruddannelse og lettere adgang til at henvise patienter til for eksempel skanninger og særlige blodprøver,« siger professor Peter Vedsted.