Overlæge: Medarbejdere bliver »truet med fyringer og isolation, hvis de kritiserer Sundhedsplatformen«

Koncernledelsen i Region Hovedstaden har skabt en kultur, hvor medarbejdere ikke tør kritisere Sundhedsplatformen, siger overlæge og folketingsmedlem. Region Hovedstaden afviser kritikken.

do.
Sundhedsplatformen, som er Region Hovedstadens IT-system på hospitalsområdet, har siden introkuktionen i 2016 været udsat for stærk kritik. Senest har fejl betydet, at flere tusinde patienter er blevet fejlmedicineret. På billedet ses Rigshospitalet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Ledelsen for Region Hovedstadens hospitaler forsøger gang på gang at lukke munden på sygeplejersker, laboranter og læger, der rejser kritik af regionens IT-system, Sundhedsplatformen, siger Jacob Rosenberg, overlæge, dr.med. og professor på Herlev Hospital samt medlem af Region Hovedstaden (LA).

»Jeg har fået ca. 20 henvendelser fra læger og sygeplejersker. Bl.a. anonyme henvendelser via Facebook. De fortæller, at de har fået stikpiller og mundtlige irettesættelser fra deres ledere. Det er f.eks. sygeplejersker, der af deres afdelingssygeplejerske har fået en besked om, at de skulle tage det lidt roligt i den offentlige debat eller at nedtone deres kritik på Facebook. Det samme gælder lægerne. Jeg har kendskab til tre overlæger, der har været til tjenstligt samtale med referat og bisidder,« siger Jacob Rosenberg.

May-Britt Kattrup, folketingsmedlem (LA), mener, at ledelsen i Region Hovedstadens hospitalsvæsen skal åbne for medarbejdernes kritik af Sundhedsplatformen. Fold sammen
Læs mere

Sammen med folketingsmedlem May-Britt Kattrup (LA) havde han mandag et debatindlæg i Berlingske, hvor de kritiserede Region Hovedstaden for at have skabt »en frygtkultur«, hvor kritiske medarbejdere bliver »truet med fyringer og isolation, hvis de kritiserer Sundhedsplatformen«.

»Jeg både taler med og får skriftlige henvendelser fra læger, sygeplejersker og laboranter. Folk er bange for at miste deres job eller for blive flyttet til mindre interessante arbejdsområder, hvis de rejser kritik af systemet. De føler, at hvis de internt rejser kritik, så kan de risikere at blive straffet i stedet for, at man lytter til dem og tager deres kritik alvorligt og reagerer på den,« siger May-Britt Kattrup.

Hun siger, at medarbejderne af ledelsen indirekte presses til at holde kritik tilbage.

»Én fortæller, at man brugte vedkommendes alder som argument for at slippe af med vedkommende efter intern kritik. Vedkommende følte sig aldersdiskrimineret, rejste sagen og er blevet i sit job,« siger May-Britt Kattrup.

Sundhedsplatformen, der blev sat i funktion i 2016, har været stærkt kritiseret for fejl og for at koste læger og andre sundhedsansatte kostbar tid, der går fra den tid, som de bruger på egentlig behandling og kontakt med patienter. Senest har fejl i systemet resulteret i fejlmedicinering af flere tusinde patienter.

Der er brug for åbenhed

May-Britt Kattrup siger, at en større åbenhed over for kritik ville være med til at udvikle og forbedre systemet.

»Når man lukker ørerne for kritik, så lukker man også mulighederne for at rette fejl i systemet og ændre det til glæde for patienter og ansatte. Man gør en virksomhed bedre ved at lytte til medarbejdernes kritik og derefter forsøge at løse problemerne. Det er de ansatte, som dagligt har kontakt med patienterne og som ved, hvad der er hensigtsmæssigt. Det er jo den måde, man også udvikler private virksomheder på – ved at have en tæt dialog med medarbejderne,« siger May-Britt Kattrup, som mener, at Region Hovedstaden må arbejde for større åbenhed.

Jacob Rosenberg

»Det er management by fear, ledelse bygget på frygt, som betyder, at hvis man irettesætter en enkelt, så går de andre i takt. Det kan kan være meget godt, hvis man bor i Nordkorea, men ikke i Danmark.«


Jacob Rosenberg siger, at der er brug for en fuldstændig kulturændring i Region Hovedstadens hospitalsvæsen, og at årsagen til problemerne skal findes i koncernledelsen.

»Hvis en afdelingssygeplejerske eller ledende overlæge lukker munden på en medarbejder, så er det, fordi de har fået det at vide ovenfra. Det er der ingen tvivl om. Det kommer fra direktionerne på sygehuse, og til dem kommer det fra koncernledelsen. Det er et topledelsesproblem. Det er management by fear, ledelse bygget på frygt, som betyder, at hvis man irettesætter en enkelt, så går de andre i takt. Det kan kan være meget godt, hvis man bor i Nordkorea, men ikke i Danmark. Det hører ingen steder hjemme,« siger han.

»Resultatet er, at personalet ikke tør ytre sig. Én ting er, at de ikke tør gøre det i det offentlige rum, men de tør heller ikke gøre det inden for hospitalets egne vægge. Effekten er, at der ikke kommer nogen forbedringer. Man tør ikke sige, hvad der er galt, så man kan gøre det bedre. Folk bliver skræmt. Derfor er det dårlig ledelsesstil,« siger Jacob Rosenberg.

Regionen: Vi har ytringsfrihed

Region Hovedstadens direktion afviser kritikken.

»Det er meget simpelt. Alle har ytringsfrihed i regionen – alle faggrupper i alle funktioner. Vi har vedtaget en åbenhedspolitik i 2017 for at sikre ytringsfriheden og spørger ansatte i trivselsmålinger, om de trygt kan udtrykke deres mening. Vi arbejder løbende med vores åbenhedskultur. Eksempelvis mødes politikere, ledere og samarbejdsudvalg på tværs af organisationen i starten af december til en stor debat om åbenhed. Åbenhed er ikke bare noget, man opnår ved at vedtage en politik. Det er noget, vi hele tiden skal arbejde med og tale om,« skriver koncerndirektør Jens Gordon Clausen i en kommentar til kritikken.

Region Hovedstaden indførte i 2015 en whistleblowerordning og i 2017 en åbenhedspolitik, som skal skabe åbenhed både internt og eksternt.