Overblik: Sådan præsterer danske elever i den nye PISA-test

Se, hvordan danske skoleelever klarer sig i naturfag, læsning og matematik i forhold til elever i andre lande. Vi er dykket ned i resultaterne af den netop offentliggjorte PISA-test.

Her ses elever fra 9. klasse på Bistrupskolen i Birkerød skrive afgangsprøve i dansk stil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Danske skoleelever klarer sig bedre end elever i mange andre lande, uanset set om det kommer til læsning, matematik eller naturfag.

Det viser den nye internationale PISA-test, PISA 2018, der er blevet offentliggjort tirsdag. Undersøgelsen viser dog også, at de danske skoleelever præsterer dårligere i naturfag end tidligere. Niveauet i læsning og matematik har til gengæld ligget nogenlunde stabilt i Danmark over tid.

Undersøgelsen, som OECD står bag, indeholder et væld af data om i alt 79 lande eller regioner – heraf de 36 OECD-lande. I alt 600.000 børn i 15-årsalderen har deltaget i testene.

Her dykker vi ned i, hvad PISA 2018 viser.

Først kigger vi på Danmark i forhold til andre lande.

Her skal man være forsigtig med at konkludere, at Danmark ligger på en 24.-plads i naturfag, en 18.-plads i læsning og en 13.-plads i matematik. Forskellene mellem lande, der ligger tæt placeret på listen, kan nemlig meget vel skyldes måleusikkerhed ved testen. Men vi kan i hvert fald konkludere, at Danmark er blandt de lande, der klarer sig bedst af i alt 79 lande eller regioner.

Helt i top ligger fire regioner i Kina, som i undersøgelsen er grupperet under et. Denne førsteplads gælder både i naturfag, læsning og matematik. Det er nyt sammenlignet med PISA-testen fra 2015, hvor Singapore toppede listerne.

Grafikken nedenfor viser, hvordan det er gået Danmark i de tre fag over tid. Bemærk knækket i kurven i naturfag fra 2015 til 2018. Faldet er statistisk signifikant, konkluderer undersøgelsen.

Læs mere her.

Deltagerne i PISA-undersøgelsen har ud over selve testen svaret på en række baggrundsspørgsmål om køn, social baggrund og etnisk baggrund. Det har givet forskerne mulighed for at se på (u)lighed på tværs af de forskellige faktorer.

Forældrebaggrund

Generelt har elevernes forældres baggrund stor betydning for, hvor højt eleverne scorer i PISA-testen i matematik og naturfag. Men i Danmark betyder den socioøkonomiske baggrund mindre end i andre lande. Folkene bag PISA har målt, hvor stor forklaringskraft socioøkonomi har – et tal, der måles i procent, hvor 100 procent ville betyde, at den enkelte forældres baggrund var altafgørende for barnets præstation. I OECD har man målt forklaringskraften til 14 procent, mens tallet for Danmark ligger på ti procent.

Piger og drenge

I alle lande præsterer pigerne bedre i læsning end drengene, og Danmark er ingen undtagelse. De danske drenge scorer 486 point i læsning, mens pigerne får 516 point – seks procent højere end drengene. Også i OECD-landene scorer pigerne seks procent bedre end drengene. Nogle vil finde det overraskende, at Norge og Finland er blandt landene med de største kønsforskelle, dog overgået af flere mellemøstlige lande. Forskellene er generelt mindre, når det kommer til matematik og naturfag. Her får drengene og pigerne stort set samme antal point.

Indvandrere

Elever i Danmark uden indvandrerbaggrund scorer 509 point i læsning. Eleverne med indvandrerbaggrund scorer 65 point lavere. Tager man højde for, at elever med dansk baggrund og elever med indvandrerbaggrund har forskellig socioøkonomisk baggrund og går på forskellige typer skoler, så skrumper forskellen til 34 point.