Overblik: Sådan kan regeringen stoppe en konflikt

Her er en mulig køreplan for, hvordan regeringen og et flertal i Folketinget kan gribe ind i en konflikt.

Læs mere
Fold sammen

København K. Regionerne har natten til onsdag indgået en aftale med LO-forbundene. Men der mangler stadig at falde en aftale på plads for det kommunale, det statslige og for de resterende forbund på under regionerne.

Lykkes det ikke, står landet over for en storkonflikt, som vi senest så i 2013.

Konflikten i 2013 blev afsluttet med et regeringsindgreb, som erstattede en aftale om lærernes arbejdstid med en lov.

Ønsker regeringen på et tidspunkt at afslutte en eventuel konflikt med et indgreb, kan det lade sig gøre på denne måde:

* Hvis regeringen beslutter sig for at samle et flertal på Christiansborg for et indgreb, kan det gå meget hurtigt. Det viser erfaringerne fra tidligere regeringsindgreb.

* Det kræver, at et stort flertal i Folketinget beslutter at dispensere fra de normale tidsfrister for behandling af lovforslag.

* Ifølge Folketingets forretningsorden kan formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard (DF), eller en gruppe på 17 medlemmer af Folketinget bede om at få hastebehandlet et lovforslag uden om de normale høringsfrister og udvalgsarbejde.

* Hvis tre fjerdedele af Folketinget stemmer for forslaget, kan lynbehandlingen gå i gang. Det svarer til, at 135 ud af 179 folketingsmedlemmer stemmer for.

* På blot to dage kan en regering dermed få lovforslaget vedtaget i Folketinget.

* I 2013 stemte et flertal i Folketinget for et regeringsindgreb 26. april og bragte dermed den 25 dage lange lockout til ophør. 29. april mødte lærere og elever til undervisning på landets skoler.

* Ved tidligere regeringsindgreb er det flere gange set, at forligsmandens mæglingsforslag er blevet ophøjet til lov. Dette var dog ikke tilfældet ved lærerkonflikten.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/