Overblik: Her er status på overenskomstforhandlingerne

Det første reelle gennembrud i overenskomstforhandlingerne kom natten til onsdag. Se status her.

Foto: Nils Meilvang. Tirsdag foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København. Overenskomstforhandlinger 2018 fortsætter. Tirsdag 24. april 2018. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Læs mere
Fold sammen

KDer skal forhandles nye aftaler på plads for 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløb 1. april.

Forhandlingerne er brudt sammen for de ansatte i stat, kommuner og regioner, og det er nu op til forligsmand Mette Christensen at få parterne frem til et forlig.

Sidste frist er 1. maj, ellers bryder en storkonflikt løs, der vil lamme store dele af den offentlige sektor.

Se status her:

Regionerne:

Der er indgået en aftale for 40.000 ud af de i alt 120.000 ansatte i regionerne.

Bag aftalen står arbejdsgiverne i Danske Regioner. På lønmodtagersiden er det FOA, HK Kommunal, 3F - Fagligt Fælles Forbund, Socialpædagogerne, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk El-Forbund, Teknisk Landsforbund, Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Serviceforbundet.

Resten af fagforeningerne, herunder blandt andet Dansk Sygeplejeråd, overvejer situationen og håber fortsat at få større sikkerhed om den betalte spisepause, hvis de skal være med i en aftale.

Kommunerne:

Parterne på det kommunale område forhandler videre onsdag. Her er det især lærernes arbejdstid, der er den helt store knast, mens parterne er tættere på hinanden, når det handler om løn og sikring af betalt spisepause.

Staten:

Parterne i staten forhandler videre onsdag.

På statens område er det især sikring af den betalte spisepause, der har været den helt store knast i forhandlingerne, mens også løn og lærernes arbejdstid har givet problemer.

Kilder: Ritzau

/ritzau/