Overblik: Det skete ottende dag i sagen mod Britta Nielsen

Mandag blev det tid til at høre forklaringer fra flere af Britta Nielsens tidligere kolleger.

Forsvareren i svindelsagen mod Britta Nielsen, Nima Nabipour, og sagens anklagere, Lisbeth Jørgensen og Kia Reumert, stillede mandag spørgsmål til vidner i sagen. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Efter at det syvende retsmøde måtte aflyses fredag på grund af en sygemelding fra Britta Nielsen, blev retssagen genoptaget med ottende retsmøde mandag.

Britta Nielsen var igen rask til at møde i retten, og mandag satte de første vidner sig i retssalen.

Næste retsmøde er på fredag, hvor de sidste vidner skal afhøres. Derefter mangler der kun én retsdag. Der er dog ikke sat en dato på endnu. Det bliver muligvis først efter nytår.

Britta Nielsen er tiltalt for gennem sit arbejde i Socialstyrelsen at have svindlet styrelsen for omkring 117 millioner kroner gennem 25 år.

Her er et overblik over, hvad der skete mandag:

  • Revisor afgav forklaring:

Det første vidne var en revisor fra PwC, som er offer for dokumentfalsk. Britta Nielsen har erkendt, at hun forfalskede revisorens underskrift som en del af hendes svindel.

Britta Nielsen satte revisorens underskrift på en såkaldt udbetalingsblanket, så hendes svindel ikke skulle gennemskues.

  • Vidne nummer to skulle kontrollere kontonumre:

Hun fortalte, at hun blandt andet tjekkede kontonumre på udbetalingerne. De skulle stemme overens i de såkaldte udbetalingslister og udbetalingsblanketter.

  • Vidne blev kaldt på arbejde en søndag:

Efter de to første vidner satte en specialkonsulent sig i stolen. Da sagen begyndte at rulle, arbejdede han i Socialstyrelsen. En søndag blev han tilkaldt af sin chef for at tage del i styrelsens interne undersøgelse af svindlen.

  • Tre nære kolleger fortalte om arbejdsgange:

De efterfølgende tre vidner var alle nære kolleger til Britta Nielsen. De fortalte om arbejdsgange og intern kontrol.

Den ene var - ligesom Britta Nielsen - såkaldt superbruger i Socialstyrelsen. Hun fortalte, at det for superbrugere var muligt at godkende udbetalinger og oprette sager, selv om den magt egentlig lå hos ledelsen.

Efter 2015 blev det en regel, at cheferne skulle give det blå stempel. Men godkendelsen kunne omgås.

»Som superbruger kunne du gå ind og fjerne fluebenet med, at det skulle ledergodkendes. Vi var flere, der kunne gøre det, sagde vidnet, der også selv har gjort det i enkelte sager.«

Tidligere er hun af Britta Nielsen blevet beskrevet som kontorets ekspert i Tas, der er styrelsens ene administrationssystem. På kontoret var hun sågar blevet døbt »Tas-mama«.

En anden af kollegerne, som stod for at kontrollere, fortalte, at systemet i høj grad var præget af tillid.

»Når man arbejder sådan et stort sted, så er der tillid til hinanden,« sagde hun.

  • Vidne deltog i at udarbejde rapport:

Det sidste vidne har været ansat i PwC, hvor han tog del i udarbejdelsen af den revisionsrapport, som Socialstyrelsen offentliggjorde i februar. Han fortalte om indhentning af oplysninger fra et ældre it-system i styrelsen.

/ritzau/